21/03-18 19:02

Tjek rist og beslag: Gør grillen klar til en ny sæsonTjek rist og beslag: Gør grillen klar til en ny sæson

Få styr på risten, og giv beslag og skruer et eftersyn. Så er grillen klar til endnu en sæson.

storybild

Hvis din rist er helt umulig at få ren efter en lang vinter, kan det godt svare sig at købe en ny rist. Det giver nærmest følelsen af en ny grill, fortæller Johnny Larsen. Free/Colourbox

København. Har grillen stået og samlet støv vinteren over, kan den med en smule knofedt gøres klar til en sæson mere.

Det første, der er værd at give et eftersyn, er grillristen, fortæller Johnny Larsen, som står bag grillguru.dk.

- Hvis man kommer ud i skuret og ser, at ens grillrist er halvlevende, så er det af med risten - uanset om det er en kuglegrill eller gasgrill, siger Johnny Larsen og forklarer fremgangsmåden herefter:

- Smør risten ind i flydende brun sæbe, put den ned i en skraldesæk, hæld lidt tredobbelt salmiakspiritus i, og slå en knude på. Lad det ligge i et til to døgn. Derefter renser du risten med en haveslange, og så er den nærmest som ny.

Er den helt gal med risten, behøver man ikke nødvendigvis lede efter en helt ny grill. Man kan nøjes med at skifte risten ud, og så praktisk talt få sig en ny grill, fortæller Johnny Larsen.

Hvis risten ikke er helt forfærdelig, men alligevel trænger til en god rensning, så er der et andet og mere miljøvenligt trick, du kan benytte dig af. Det kan også bruges i løbet af sæsonen, når du er færdig med at grille, og grillen er kølet ned.

- Så kan du lægge grillristen i dit høje græs natten over. Så vil syren i græsstråene sammen med fugten fra duggen rense din grillrist. Så uden kemikalier kan man faktisk rense den. Bare sørg for at græsplænen ikke er helt nyslået, og lad risten ligge natten over, afslører Johnny Larsen.

Derudover skal grillens mekanik have et lille eftersyn.

- Alle beslag, skruer og så videre kan med fordel få lidt VD40. Er der synlig rust på, kan man polere det med autosol. Det er også, det man bruger til at polere vandhaner op med - ejendomsmæglerens hemmelige trick, siger Johnny Larsen.

Det gælder om at holde risten ren og pæn hen over hele sæsonen.

- Det er vigtigt, at du behandler grillristen ordentligt. Lad grillristen ligge på, mens grillen varmer op, så du får alt, hvad der måtte sidde på, brændt af og løsnet. Inden du putter kød på, giver du risten en ordentlig tur med en børste, fortæller Johnny Larsen, som selv er indehaver af otte forskellige grill.

- Mit yndlingstip er at sprøjte risten med lidt fedtstof, altså sådan noget som du ville spraye i en muffinform. Du kan lige løfte risten, spraye den og så lægge den på igen, tilføjer han.

Når maden er grillet færdig, er der faktisk ingen grund til stress med at få den ind på bordet. Den skal nemlig lige hvile, og derfor er der god tid til igen at give risten lidt opmærksomhed, siger Johnny Larsen.

- Der, hvor maden har ligget, giver du igen risten en tur med børsten. Og så lukker du ned for varmen - det gælder, uanset hvilken type grill du har, om det er kul, gas, træpille eller keramisk.

Fakta: Hold risten ren

- Varm grill og rist op, og brug børsten til at fjerne eventuelt snavs.

- Spray risten med lidt fedtstof, inden du lægger kødet på.

- Når du har taget maden af, bruger du igen børsten til at fjerne snavset.

Kilde: Johnny Larsen.

/ritzau fokus/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter vanvittig målfest: Brøndby...
bt.dk
'Den store bagedyst': Dommer så noget...
bt.dk
Dansk forfatter fik et chok: Havde...
bt.dk
Politiet: 21-årig dykker er fundet død
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx