Af Ritzau - 16/05-17 16:31

Skatteansatte: Skat har været flagskib for besparelserSkatteansatte: Skat har været flagskib for besparelser

Pilen peger mod finansministeriet, når kriserne i Skat skal forklares, siger formand for skatteansatte.

storybild

Kristian Jensen (V) skal som tidligere skatteminister ikke have hele skylden for kriserne i Skat, mener formanden for Dansk Told og Skatteforbund, Jørn Rise. Det skal derimod Finansministeriet. (Billede: Scanpix/Ida Marie Odgaard)

På Christiansborg tegner der sig et flertal for at nedsætte en kommission til at granske skandalerne i skattevæsen.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har dog allerede udtalt, at ansvaret for skandalerne blandt andet peger mod finansminister Kristian Jensen (V), som har været skatteminister fra 2004 til 2010.

Men Jørn Rise, der er formand for Dansk Told og Skatteforbund, mener ikke, at Kristian Jensen skal have hele skylden.

Jensen har ellers erkendt, at han har en del af ansvaret, og at det under hans ledelse gik for hurtigt med at lade staten overtage inddrivelsen af skattegæld.

- Jeg peger ikke på Kristian Jensen specifikt, men på Finansministeriet, siger Jørn Rise.

- Ministeriet skullet have haft øjnene åbne for, at det var en langt større opgave, end det kunne ses i deres excel-ark. Konsulentrapporter blev brugt som alibi for, at der kunne spares overalt, siger han.

Jørn Rise mener, at Skat og skatteministeriet altid har været udråbt til at være flagskib for afbureaukratiseringen og effektivisering.

- Hvad der har kunnet lade sig gøre i Skat er også gået ud over andre ministerier. Man kan pege på politiet og Forsvaret. Her har besparelser i Skat været en skabelon, man har lagt ned over, siger formanden.

- Det ansvar har ligget hos skiftende ministre. Der er ikke noget at tage fra den ene og give til den anden. Den politik har kørt videre i de forskellige regimer, siger han.

Mandag opstod et bredt flertal i Folketinget for at nedsætte en kommission for at undersøge, hvorfor pengene er fosset ud af Skat.

Før kommunalreformen var det kommunerne, der havde ansvaret for at kradse borgernes gæld til det offentlige ind. Men den opgave blev altså under Kristian Jensen samlet hos Skat.

Meningen var, at det herostratisk berømte it-system EFI skulle klare opgaven. Det lykkedes mildt sagt ikke. I efteråret 2015 blev systemet lukket ned i erkendelse af, at det ikke virkede.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx