Af - 01/08-16 19:18; Opdateret: 01/08-16 21:00

Nu åbner Nordjyllands første døgnåbne NettoNu åbner Nordjyllands første døgnåbne Netto

Mandag den 1. august åbner Nordjyllands første Netto med åbent døgnet rundt.

storybild

(Billede: Jens Thaysen)

Aalborgenserne kan fra i dag handle dagligvarer hele døgnet. Det kan de i den nye Netto på Vesterbro i Aalborg, der vil have åbent alle døgnets 24 timer i hele ugen.

Det skriver Netto i en pressemeddelelse.

Netto har i forvejen to døgnåbne butikker i provinsen– en i Aarhus og en i Odense. De resterende ligger i Københavnsområdet. Butikken i Aalborg bliver således den første af sin slags i Nordjylland.

LÆS OGSÅ: Buræg bliver fjernet fra hylderne i Føtex og Netto

Butikschef Henrik Klujeff ser frem til at holde holde døgnåbent hele ugen og glæder sig især over butikkens beliggenhed. Den ligger nemlig få hundrede meter fra festgaden Jomfru Ane Gade.

- Jeg tror især, at vi kommer til at mærke det i weekenden, hvor der er ekstra meget gang i byen. Men vi kan jo også se fra de øvrige døgnåbne Netto-butikker, at der hele ugen igennem kommer kunder på alle tider af døgnet, siger Henrik Klujeff.

Ifølge Nettos regionschef Claus Sjödin er der klare fordele ved at lade en butik være døgnåben.

LÆS OGSÅ: Ny app guider dig til billige overskudsvarer

- Formålet har hele tiden været, at vi med døgnåbent kan fordele arbejdsopgaverne bedre over flere timer. Samtidig forventer kunderne i stigende grad at kunne gøre deres indkøb, når det passer dem bedst, siger Claus Sjödin, der er regionschef i Netto.

Nattos erfaringer med de døgnåbne butikker har givet blod på tanden. Butikkerne oplever nemlig en tocifret salgsvækst, og der kan sagtens være flere af den slags butikker på vej.

LÆS OGSÅ: Netto har fundet ny måde at mindske madspild

- Det er med garanti ikke den sidste storby, der får en døgnåben Netto. Vi kan se potentialet, men udrulningen skal også ske i et sådan tempo, at vi er 100 procent på plads med bemandingen, siger Claus Sjödin.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked dropper DøgnNetto

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx