Af Mads Brandsen - 31/12-17 11:54

Antallet af drab det højeste i 14 år: 'Det kan vi ikke ændre på'Antallet af drab det højeste i 14 år: 'Det kan vi ikke ændre på'

De sidste ti år har antallet af drab svinget mellem 29 og 54 - men 2017 bliver året, der sætter foreløbig rekord i nyere tid.

storybild

(Billede: Jens Nørgaard Larsen)

I alt 55 personer blev slået ihjel i 2017 ved drab, vold med døden til følge eller mordbrande. Det er det højeste tal siden 2003, hvor 62 blev dræbt.

Det viser en opgørelse, som BT har foretaget på baggrund af Ritzaus årlige tal, der bygger på oplysninger fra de 12 politikredse i Danmark.

De 55 drabsofre i 2017 fordeler sig på 46 sager, da der i flere sager er flere dræbte. Den mest spektakulære af dem alle er vel nok sagen om ubådskaptajnen Peter Madsen, der har siddet varetægtsfængslet siden 12. august, sigtet for drabet på den svenske journalist Kim Wall.

Fem af de dræbte menes at have været udsat for vold med døden til følge, mens fire har mistet livet i mordbrande. De resterende 45 betegnes som manddrab, og mindst 20 af dem er dræbt med en kniv, som er det hyppigst brugte mordvåben i Danmark. 18 af de 55 drab er foregået i Københavns Politikreds, der dermed indtager førstepladsen - mens Bornholms Politi slet ikke har haft en eneste drabssag i år.

Tidligere drabschef ved Københavns Politi, Ove Dahl, mener ikke, tallet i sig selv er særlig interessant.

»Det kan godt være, der er nogen, der synes, at 50 drab om året er meget, men i forhold til hvordan det foregår ude i den store verden, så lever vi i et lille fredeligt land,« siger han og henviser til Venezuelas hovdstad, Caracas.

Byen, der har omkring tre millioner indbyggere, dannede sidste år rammen om hele 4.000 drab. Set i det lys er det danske drabstal lavt, og sådan har det været siden efterkrigsårene, bemærker Ove Dahl.

»Der vil blive ved med at være omkring 50 drab om året i Danmark i gennemsnit. Sådan har det været i de 40 år, jeg har været i politiet. Det kan vi ikke ændre på. Jeg ved godt, det er lidt hårdt at sige, men sådan er det bare,« siger Ove Dahl og peger på, at der altid vil være motiver til at begå drab.

»Jeg gætter på at op mod 45 af de 55 drab er såkaldte kontaktdrab. Det er nogen, der kender hinanden – familie, omgangskreds, venner, kolleger. Langt de fleste af kontaktdrabene skyldes jalousi. Derudover har nogle banderelaterede sager. I begyndelsen var det rockere, så blev det bander og det er det stadig;« siger han.

Da hans karriere som drabschef sang på sidste vers bad en chef ham om at bidrage til en handleplan, der skulle nedbringe antallet af drab, husker han.

»Det var fuldstændig tåbeligt. Det kan ikke lade sig gøre, så den melding smed jeg i papirkurven. Man kan godt bede politiet om at holde bedre øje, men det er helt tåbeligt at tænke i de baner, at vi kan forhindre det. Politiet kan simpeltnen ikke være til stede alle de steder, der sker et drab.«

Til gengædl er der et lyspunkt i statistikkerne: Heller ikke i år har en seriemorder været på spil i Danmark.

»Vi bor i et velordnet samfund, hvor vi er optaget af hinanden og har god kontrol med tingene, og vi har et politi, som formår at opklare de sager, der kunne udvikle sig til seriemord,« siger Ove Dahl.

Det højeste antal drab i nyere tid var i 1997, hvor 66 danskere blev slået ihjel.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Linse tordner mod TV3: Det er totalt...
bt.dk
Stor bekymring om lønfidus i Danmark:...
bt.dk
Finn Nørbygaard åbner op om dyster...
bt.dk
Efter aflysning og halsoperation: Så...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx