Af - 27/03-14 12:49; Opdateret: 27/03-14 13:07

Kæmpe-rotter i Danmark vil give store udfordringerKæmpe-rotter i Danmark vil give store udfordringer

Dog er risikoen for at se rotter af den størrelse, som der blev fundet i Sverige tirsdag minimal, vurderer ekspert.

storybild

39,5 cm. målte rotten, som den svenske familie fangede i deres køkken. (Billede: Privatfoto)

Onsdag blev der fundet en decideret kæmpe-rotte, der næsten skræmte livet af en svensk familie i Solna nær Stockholm. Rotten målte hele 39,5 centimeter.

Svensk familie i chok! Er det her verdens største rotte?
Svensk familie i chok! Er det her verdens største rotte?

Men bare rolig, det bliver nok ikke i den nærmeste fremtid, at rotter af den størrelse frekventerer danske hjem. Det mener skadedyrskonsulent Peter Weile fra Weile Skadedyrsrådgivning.

- Når én rotte kan blive så stor kan andre selvfølgelig også, men at vi skulle blive invaderet i den nærmeste fremtid er langt fra sandsynligt. Så vi skal ikke til at kigge os over skulderen efter dem, siger Peter Weile til mx.dk.

Ad! Fandt rotte bagt ind i fødselsdagskage
Ad! Fandt rotte bagt ind i fødselsdagskage

Men hvis det nu skulle ske, at vi får disse at se i Danmark, så vurderer skadedyrskonsulenten, at de danske skadedyrsbekæmpere ville blive udfordret:

- Det er der ingen tvivl om. Det tog jo lang tid, inden den blev aflivet, efter fælden blev smækket i. Så den har været så stor, at de gængse smækfælder, som vi bruger i stor stil ikke slog til. Så man ville nok være nødt til at revurdere både fælder og gift, siger han.

Der er formentlig tale om et unikum blandt den svenske rottebestand, hvorfor skadedyrskonsulenten ikke regner med, at vi kommer til at se lignende dyr i den nærmeste fremtid.

Det er nemlig mest i den sydøstasiatiske natur, at man har spottet brune rotter af den størrelse.

LÆS OGSÅ: Nyt parti øko-dadler med rottelort fundet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx