Af - 17/04-17 16:12

Dansk landsholds-stjerne sagde, hvad hun inderst inde tænkte: Nu vælter det ind med fjendtlige beskederDansk landsholds-stjerne sagde, hvad hun inderst inde tænkte: Nu vælter det ind med fjendtlige beskeder

Nadia Nadim er Danmarks bedste kvindelige fodboldspiller. Det blev slået fast for under en måned siden ved Dansk Fodbold Award i Horsens.

storybild

(Billede: Henning Bagger)

Siden da har hun givet flere store interview, og særligt ét er blevet genstand for en masse opmærksomhed. Til DR talte Nadia Nadia ud om et emne, der de seneste år har påvirket hende. Udlændingedebatten, som med Nadia Nadims egne ord har 'såret hende'.

»Jeg er ikke typen, der bliver påvirket let. Det ved folk, som kender mig. Men debatten og retorikken, der har været de seneste år om udlændinge og den såkaldte danskhed, irriterer mig. Og sårer mig,« lød det for en uge siden fra Nadia Nadim, der i 2000 kom til Danmark med sin mor og fire søskende som flygtninge fra Afghanistan.

For otte år siden traf hun så den beslutning at vælge det danske landshold til og dermed det afghanske fra, men i dag er Nadia Nadim ikke sikker på, om hun ville træffe samme valg uden at blinke.

Jason Watt raser over DR-dokumentar: Det var på ingen måde aftalen!
Jason Watt raser over DR-dokumentar: Det var på ingen måde aftalen!

»Det ville ikke være så ligetil at vælge det danske. Og den tvivl er opstået på grund af tonen og retorikken i udlændingedebatten. Den er blevet fremmedfjendsk - og den påvirker mig og mange andre med anden etnisk baggrund,« forklarede hun.

Nadia Nadim, der i dag spiller i USA for Portland Thorns, fortæller i interviewet også om, hvordan hun føler sig hjemme, når hun er på sjælden visit i Danmark, og at det giver hende ro. Tonen over for udlændinge giver hende dog også en anden følelse:

»Men al den negativitet om folk med anden etnisk baggrund, holdningen til mennesker i nød, debatten om at være ‘rigtig’ dansk - de konstante slag, man får i hovedet. Det gør faktisk, at jeg ikke vil være 100 procent dansk. For hvis det er den nye danskhed, vil jeg ikke være en del af den. Så vil jeg ikke være dansker,« sagde hun.

Mor raser mod læge: 'Min søn var rådden da jeg skulle kysse ham farvel'
Mor raser mod læge: 'Min søn var rådden da jeg skulle kysse ham farvel'

Og netop de ord har afstedkommet nogle yderligtgående reaktioner på Facebook. Politiken har samlet nogle af dem:

»Det er så nemt at give værten skylden for en dårlig fest, når man er skredet fra oprydningen dagen derpå,« skriver en bruger, mens en anden er ret hård og kontant:

»Tag da hjem, hvor du kommer fra.«

En tredje bruger skriver:

»Danmark og danskere var og er altid gæstfri, indtil I laver alle disse narrestreger, som I gør, kriminalitet. Så begynder man at tænke: Hvem er det, vi har lukket vores hjerte op til. Det må du jo vide, Nadia Nadim, ellers er du dum,« lød det som reaktion på hendes interview med DR.

Oven på de voldsomme beskeder har Nadia Nadim søndag givet et opfølgende interview til Politiken, og her forklarer hun, at hun står ved sine udtalelser.

Seerne raser over eksperter i 'Gift ved første blik': På ét punkt har I taget helt fejl
Seerne raser over eksperter i 'Gift ved første blik': På ét punkt har I taget helt fejl

»Jeg står 100 procent bag det, jeg sagde. Der er jo mange, der synes, at det var rigtig, rigtig stærkt at kunne relatere til at have en horisont ud over sin egen næsetip. Jeg læste også kommentarerne, hvor de ikke var så glade for det, men det vil der altid være. Der vil altid være nogen, der ikke kan se det og ikke forstår, hvordan verden hænger sammen. Men jeg er glad for, at jeg gjorde det - jeg er jo heller ikke typen, der er bange for noget,« siger hun og fortsætter:

»Hvis nogen tror, at debatten gør mig mindre ivrig efter at spille for det danske landshold, er der noget, de har misforstået.«

Nadia Nadim læser ved siden af fodbolden til læge.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx