Af - 09/03-14 10:05

Tønderpigen i rørende interview: Måske tilgiver jeg min mor en dagTønderpigen i rørende interview: Måske tilgiver jeg min mor en dag

Der er stadig store problemer i Tønder Kommune, mener pigen, der blev misbrugt seksuelt af sin far og andre mænd i årevis.

storybild

(Billede: Polfoto/MODELFOTO/arkiv)

Pengene er da rare nok at have, men der er stadig store problemer i Tønder Kommune.

Sådan lyder budskabet fra pigen 'Nadja' i et stort tv-interview med Politiken, der netop er blevet offentliggjort.

- Når jeg engang imellem besøger Tønder og ser de mennesker, jeg kender, har jeg kendskab til nogen, der ikke har det godt. Derfor har jeg haft et behov for, ved at fortælle min historie, at sætte fokus på Tønder Komune. For at fortælle folk, at det fungerer ikke hernede, og der er faktisk nogle unge mennesker, der lider under det, siger Nadja i interviewet.

Tønderpigen får historisk erstatning af kommunen
Tønderpigen får historisk erstatning af kommunen

- Jeg håber selvfølgelig, at det kan rykke noget, og det er jo ikke sikkert, det kan det, for Tønder Kommune er virkelig indspist, mener pigen, der i dag er flyttet til Københavnsområdet.

Hun siger selv, at hun ikke har tilgivet sin familie for de overgreb, der begyndte da hun var blot to år gammel – og heller ikke tilgivet kommunen for ikke at opdage det seksuelle misbrug noget før.

Far fik 10 års fængsel
Nadja, hvis virkelige identitet er hemmelig, var den ældste datter i det, der kendt som Tønder-sagen tilbage i 2005. Hun fik i denne uge 300.000 kroner i erstatning fra Tønder Kommune som officiel anerkendelse af at det er svigt, at kommunen ikke opdagede sagen tidligere.

Nadjas far fik i 2007 10 års fængsel for fuldbyrdet samleje og anden kønslig omgang med Nadja samt anden kønslig omgang med hendes lillesøster, mens 14 andre mænd blev idømt mellem et og tre års fængsel hver. Faren havde lejet Nadja ud til sex med de fremmede mænd, fra Nadja var ti år.

Tønder-pigen blev voldtaget af far og solgt til sex: Nu taler hun ud
Tønder-pigen blev voldtaget af far og solgt til sex: Nu taler hun ud

- Jeg har ikke lyst til at bruge energi eller tankekraft på dem. Det er de egentlig ikke værd. Måske kommer jeg til at kunne tilgive min mor engang, det ved jeg ikke. Jeg har ikke tilgivet nogen, og det er svært, for det er jo ikke i orden, det, der er foregået. Det har smadret mit liv på en eller anden måde.

Nadjas mor kendte til overgrebene og fik en behandlingsdom.

Pigen fra Tønder:  Jeg ville dø - havde kun min hundehvalp
Pigen fra Tønder: Jeg ville dø - havde kun min hundehvalp

I dag er Nadja 19 år gammel, og hun forsøger at komme videre, men de mangeårige overgreb sætter alligevel deres præg:

- Nogen gange kan jeg godt blive lidt i tvivl om, om mit liv er det hele værd, for jeg har ret mange udfordringer og problemer at slås med takket være min far og hele hans slæng, fortæller hun i interviewet med Politiken, hvor hun også afslører, at hun har svært ved at være intim med fyre:

- Det føles næsten som et begå overgreb mod sig selv.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx