Af - 04/02-14 12:47; Opdateret: 04/02-14 13:38

Kommentator: SF kan 'gå ned i flammer'Kommentator: SF kan 'gå ned i flammer'

Det er på ingen måde givet, at SF klarer spærregrænsen ved næste valg, vurderer politisk analytiker på DR Ask Rostrup.

storybild

SF i flammer/ Lykken snød dig i en rus/ Viste dig vejen / Over flammende broer / SF i flammer / Gik over en nat/ Fik fingrene brændt / Nu ved du, sjælen / Er skabt af papir / SF i flammer Tekst: Kasper Winding og Lars Muhl ('Sjæl' er erstattet med 'SF' af redaktionen. (Billede: polfoto/arkiv)

Det folkesocialistiske kaos, som senest har sendt eks-kommunisten og forhenværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn i armene på Socialdemokraterne, kan ende med, at partiet lukker og slukker.

Sådan lyder den mest dystre udsigt for det martrede parti, hvis man spørger DR's politiske analytiker, Ask Rostrup.

Så bitter er er Jonas Dahl efter tabt ministerpost
Så bitter er er Jonas Dahl efter tabt ministerpost

Olsen Dyhr: Jonas Dahl er et godt bud som SF-formand
Olsen Dyhr: Jonas Dahl er et godt bud som SF-formand

- Det her er et parti, som kommer til at kæmpe for sin overlevelse. Hele partiet kan gå ned i flammer. Men jeg tror, at der er et rum til SF mellem Enhedslisten og Socialdemokraterne. Det kan lade sig gøre at redde stumperne, men det bliver sindssygt svært, og det vil tage flere år, siger han.

En af de store hurdler bliver at holde snuden over spærregrænsen ved næste valg, som skal afholdes om senest halvandet år.

- Det kan gå begge veje. Det afhænger af, hvor gode SF er til at placere sig i rummet mellem Enhedslisten og Socialdemokraterne. Hvis det skal lykkes, skal SF være et ansvarligt støtteparti for regeringen. SF skal på en og samme tid finde en venstrefløjsidentitet og være så ansvarlige, at de holder holde hånden under regeringen. SF kan ikke holde til at vælte en regering, som den selv har været med til at føde og har skrevet regeringsgrundlag med.

Thorning indrømmer: SF var besværlige
Thorning indrømmer: SF var besværlige

Ole Sohn melder sig ind i S
Ole Sohn melder sig ind i S

Alle de største politiske kapaciteter i SF gennem de seneste syv-otte år er ifølge Ask Rostrup mere eller mindre på vej væk eller 'ligger underdrejet i et folkesocialistisk kaos':

- Hele Villy Søvndal, Ole Sohn og Thor Möger Pedersens projekt er gået ned i flammer, og efter SF's landsmøde den 1.-2. marts vil SF indtage en langt mere traditionel, fodformet, socialistisk profil og vende tilbage til sine rødder.

Socialdemokratisk stortalent raser over Sohns partiskifte
Socialdemokratisk stortalent raser over Sohns partiskifte

Derfor er tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr og tidligere skatteminister Jonas Dahl heller ikke logiske som formandskandidater, da de netop repræsenterer Villy Søvndals projekt om at trække SF til højre og ind i regeringskontorerne, siger Rostrup:

- De er magtmennesker og repræsenterer resterne af den fløj i SF, som store dele af SF-baglandet har vendt sig så kraftigt imod. Der kan sagtens komme en helt tredje, fjerde eller femte formandskandidat, som skal findes uden for Christiansborg. Det er bare enormt svært at have en partiformand, som ikke er medlem af Folketinget. Derfor kunne Trine Pertou Mach være et bud.

SF's røde formandsfavorit: Jeg stiller ikke op
SF's røde formandsfavorit: Jeg stiller ikke op

Hun har her til formiddag afvist, at hun vil stille op til den ledige formandspost, men man skal ikke nødvendigvis taget et nej for et nej i disse for SF så tumultariske dage, vurderer Ask Rostrup:

- I den her periode er det o.k. ikke at tale sandt om alle de spilfægteri, der foregår internt i SF. Det kan godt være, at hendes afvisning er reel, men intet er givet i dansk politisk i disse dage.

Andre har peget på et comeback til Holger K. Nielsen som SF-formand, men det er spekulationer.

Lige nu nævnes Pia Olsen Dyhr og Jonas Dahl stadig som de mest oplagte formandskandifater. Ingen af dem har afvist tanken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx