Af Ritzau - 09/01-17 08:06; Opdateret: 09/01-17 09:44

21-årig mand er alvorlig kvæstet i solouheld nær Skive21-årig mand er alvorlig kvæstet i solouheld nær Skive

Sent søndag aften mistede en ung mand fra Skive herredømmet over sin bil og blev slynget ud.

storybild

Omkring klokken 22.30 søndag aften var en 21-årig mand fra Skive involveret i en trafikulykke på Viborgvej ved Højslev. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

En 21-årig mand er alvorligt kvæstet efter en trafikulykke ved Højslev i Midtjylland søndag aften. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Bilisten kørte ad Viborgvej mod Viborg, da han mistede herredømmet over sin bil. Bilen skred ud og kørte gennem et læhegn på en mark.

Herefter væltede bilen rundt.

Den 21-årige mand blev slynget ud og kom i den forbindelse alvorligt til skade. Han er efterfølgende bragt til Aarhus Universitetshospital.

- Anmeldelsen blev modtaget omkring klokken 22.30.

- Det er uvist, hvad ulykken skyldtes. En bilinspektør er sat på sagen og skal nu forsøge at finde en årsag, siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ifølge den regionale tv-station TV MidtVest var det en beboer i området, der slog alarm om ulykken. De pårørende er underrettet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx