Af Daniel Seistrup - 01/05-18 19:57

Par fra Roskilde brugte op mod 70.000 kr. på Lotto: Så kom en helt særlig mailPar fra Roskilde brugte op mod 70.000 kr. på Lotto: Så kom en helt særlig mail

En mand i 50'erne fra Roskilde var lørdag aften på vej i seng, men ville lige tjekke sin mail, inden han lagde sig under dynen. Der fik han sig noget af et chok.

storybild

(Billede: Jeppe Michael Jensen (arkiv). )

I mailboksen lå der en besked fra Danske Spil, hvor der stod, at han havde vundet en million kroner på Lottos Millionærgaranti.

Det fik ham til at vække sin sovende kone, som til at starte med ikke var helt glad for den bratte opvågning.

»Det er jo helt vildt. For ikke så længe siden sad vi og talte om, at vi skulle stoppe vores abonnement, fordi vi regnede ud, at vi nok havde brugt omkring 70.000 kroner igennem tiden. Men det viste sig jo at være en god investering. Så nu stopper vi ikke foreløbig,« udtaler parret i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

Som følge af mailen ringede manden søndag morgen ind til Danske Spil for at sikre sig, at det hele stemte overens. Det bekræftede kundeservicemedarbejderen.

Selv om parret nu får en million kroner ind på kontoen, vælger de at gå stille med dørene. Parret har ikke engang i sinde at fortælle deres børn om gevinsten.

»Vi vil ikke give mulighed for, at nogen i familien og vennekredsen bliver misundelige. Og vi vil ikke risikere, at vores børn kommer til at fortælle noget til nogen. Så vi har besluttet os for, at vi holder det for os selv,« siger parret.

Børnene får dog en del af den store pengesum.

»Vi skal snart holde konfirmation, så der tænker vi, at der lige bliver gjort lidt ekstra ud af det. Og så skal vi på en længere eksotisk rejse hele familien. Det bliver vores måde at fejre det på.«

Samtidig skal en del af pengene gå til at sætte familiens nye sommerhus i stand.

»Det lyder lidt kedeligt, men en dag tjener man jo ikke penge mere, så er det godt at have gjort sig nogle fornuftige investeringer,« siger parret.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdensstjerne i nødråb for dansk...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Bilist kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx