09/11-17 16:52; Opdateret: 09/11-17 19:03

DF vil forbyde store skæg på hospitalerDF vil forbyde store skæg på hospitaler

Det er det religiøst betingede ved skæg, som er alarmerende, mener Dansk Folkepartis gruppeformand.

storybild

Dansk Folketis spidskandidat i Region Hovedstaden ønsker at forbyde store skæg blandt læger.

Står det til Dansk Folkeparti skal læger og andre ansatte med "stort skæg" forbydes daglig adgang til de danske hospitaler.

På Christiansborg er der fuld opbakning fra Dansk Folkeparti. Forslaget stammer fra partiets spidskandidat i Region Hovedstaden, Henrik Thorup.

- En læge bør fremstå tryghedsskabende og neutral, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF) til Berlingske.

Forbuddet skal ifølge Henrik Thorup være med til at få sat "en stopper for disse knæfald for muslimske traditioner".

Peter Skaarup vil gerne støtte et egentligt forbud, ikke mod skæg generelt, "men mod religiøst betinget skæg".

- Det er det religiøs betingede, som jeg synes, er det alarmerende. Det er ikke, at det er moderne med langt skæg, siger Peter Skaarup til Berlingske.

Han mener godt, at man kan se forskel på, hvornår et skæg er religiøst betinget, og hvornår det er anlagt på grund af mode.

For Peter Skaarup handler det om tryghed for patienterne, som ofte er i en svær situation på psykisk og fysisk.

Når man kommer til et hospital og får brug for hjælp, så kan et skæg være med til at gøre situationen værre.

- Ja, det kan det godt risikere at gøre. Der er brug for så trygge rammer som muligt, når man kommer ind på et hospital, siger Peter Skaarup til avisen.

Henrik Thorup er desuden næstformand for Folketingets statsrevisorer og gift med partiets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx