Af - 07/09-13 22:38; Opdateret: 08/09-13 08:38

Ulykke: En person død under DR-fest -  en anden kvæstetUlykke: En person død under DR-fest - en anden kvæstet

Til P3's store jubilæumsfest er to personer kommet til skade her til aften. Den ene er omkommet.

En person er omkommet og en anden kvæstet under DR's store jubilæumsfest for P3 på Trekroner Fortet i Øresund her lørdag aften omkring klokken 22.

Det bekræfter Københavns Politi over for mx.dk.

- Det er rigtigt, at en person er omkommet. Den anden person er ved bevidsthed og uden for livsfare, siger vagtchef Kim Nicholsen til mx.dk.

- Det er en meget uheldig episode, hvor de to personer er kommet gående på noget græs mod kanten og falder så flere meter ned på nogle kampsten i vandet, siger han.

Derefter blev de to personer, som politiet ikke vil fortælle mere om, bragt i land ved Langelinie af brandvæsenet.

De pårørende er underrettet, oplyser politiet.

DR's kulturredaktør Morten Hesseldahl bekræfter i en meddelelse, at ulykken skete i forbindelse med fejringen af P3.

- Jeg er dybt berørt af den forfærdelige ulykke, der fandt sted her til aften i forbindelse med P3s 50 års fødselsdag og har resulteret i et dødsfald. Det er dybt tragisk, hvad der er sket, og vi tænker på de efterladte, siger han til Ritzau.

DR er nu sammen med politiet i færd med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx