Af Kaare Kronberg - 30/06-17 04:00; Opdateret: 30/06-17 07:50

Studentervogne blev angrebet med flasker og kanonslag i ghettoerneStudentervogne blev angrebet med flasker og kanonslag i ghettoerne

En chauffør fik kastet et kanonslag efter sig. En anden fik knust en rude af en flaske, da han forlod et ghettoområde.

storybild

3U fra Nærum Gymnasium på tur rundt til forældrene. Billedet er fra arkivet og har ikke noget med den aktuelle chikane at gøre. Foto: Liselotte Sabroe

Den traditionsrige tur i studentervognen får igen i år et mørkt efterspil, efter studenter blev angrebet af både kanonslag, æg og flasker, og chauffører er blevet chikaneret i og omkring ghettoområder.

- I Ølstykke var der en chauffør, der blev ramt af et kanonslag ved brystet uden på tøjet. Han kom heldigvis ikke noget til, men han var lige ved at stoppe turen, siger Bengt Duus Svensson, indehaver af Festlastbiler.dk ApS, som netop har fragtet omkring 3.000 studenter rundt på Sjælland.

Svensson uddyber, at en anden chauffør fik smadret en forrude, kort efter han var kørt ud af Tåstrupgård - et område, der jævnligt optræder på regeringens såkaldte ghettoliste.

- Søndag oplevede chaufføren fyrværkeri og talrige kanonsalg, da han kørte ind i området. Mandag ringede han derfor til politiet, som sendte en bil, der eskorterede ham.

Duus Svensson fortæller, at han modsat sidste år ikke har oplevet, at der er blevet kastet sten efter sine i alt 44 chauffører, der kører med studenter.

Foruden kanonslag, som er ny på chikane-listen, fortsætter tendensen også med æggekast. Især i de belastede boligområder, fortæller Bengt Duus Svensson.

Han nævner Nørrebro, Amager og belastede områder som Tåstrupgård, Mjølnerparken, Egedalsvænget i Kokkedal, Bispeparken i København NV og Kierulffsvej i Slagelse, hvor boligområdet Ringparken ligger.

Områder, som overvejende optræder på regeringens ghettoliste, siger Bengt Duus Svensson, der stadig er ved at samle op på begivenhederne fra sine 44 chauffører.

Bengt Duus Svensson havde i år fået skrevet ind i kontrakterne med studenterne, at chaufføren på ruten kunne vælge at undgå bestemte områder, hvis de vurderedes at være for farlige.

Tage Konge fra Studenterkørsel Østjylland beretter om en generelt fredelig kørsel bortset fra to hændelser.

- Jeg oplevede to gange i Odense, at der steg personer ud af biler, mens vi holdt for rødt, og kastede en dåseøl eller dåsesodavand mod studenterne. Dåserne ramte heldgivis kun vognen, og der var ikke nogen, som kom til skade. (...) Vi kørte også i Vollsmose, og der var til gengæld helt fredeligt.

Politiet gør status: Biljagt og æggekast

Københavns Vestegns Politi oplyser, at man mandag eftermiddag anholdt en 18-årig mand med 10 æg i lommen ved Taastrupgårdsvej.

Det skete, efter der var kastet æg efter en vogn med studenter fra en gruppe på tre-fem unge. Anmeldelsen fik politiet til at sende flere patruljer til stedet, og en blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og fik en bøde.

Københavns Politi havde på forhånd skærpet indsatsen for at slå ned på eventuel chikane mod studentervogne og sendt flere betjente på gaden.

Allan Nyring, ledende politiinspektør ved Københavns Politi fortæller, at politiet i forbindelse med studenterkørslen fik en enkelt anmeldelse om æggekast lørdag, og at man vil sigte to mistænkte.

Ny lov bringer sommerens studenterkørsler i fare
Ny lov bringer sommerens studenterkørsler i fare

Hos Østjyllands Politi fik man en anmeldelse om biler, som kørte hasarderet og muligvis jagtede en studentervogn.Det skete torsdag i sidste uge.

Politiet oplyser, at det drejer sig om fem til syv personbiler, der hurtigt kørte efter hinanden på Bispehavevej i Aarhus Vest, og anmelderen mener, at bilerne fulgte efter studentervognen.

Det lykkedes Østjyllands Politi at få personerne i de pågældende biler registreret. Om de vitterligt kørte efter studentervognen, er uklart, ifølge politiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx