Af Amalie Abildgaard - 29/09-17 19:55

Tidligere TV2-vært 'udspioneret' i supermarkedet - her er hans geniale reaktionTidligere TV2-vært 'udspioneret' i supermarkedet - her er hans geniale reaktion

Den tidligere TV 2-vært og journalist Jeppe Søe blev overvåget i supermarkedet. Nu bliver hans videosvar delt igen og igen.

Jeppe Søe

'Jeg stod bag dig i Brugsen i går, hvor du købte ind med dine børn.'

Sådan starter sms'en, som journalisten Jeppe Søe modtog efter at have været på indkøb med sine to sønner, Malthe på 9 og Villum 4 år, tidligere på ugen.

Efter at have betalt ved kassen, blev Jeppe Søe tilbudt samlerkort fra LEGO til drengene af ekspedienten. Jeppe Søe takkede nej til kortene, hvilket sønnerne havde protesteret højlydt imod.

Drengenes brok fik Jeppe Søe til at tage imod kortene og regnede med, at historien vil være ude af verden. Men det var den altså ikke, da sms'en fra en anden kunde i brugsen tikkede ind.

'Du fremstilles som en god far der følger dine børn tæt og har meninger om dem. Alligevel anede du ikke de samlede på samlekort i Brugsen og sagde nej mens de sagde ja,' skriver kunden Dorthe til Jeppe Søe og fortsætter:

'Du grinede meget falskt af det. Jeg tvivler på din oprigtighed ligesom dengang du snød på DR med reportage fra en krig. Jeg synes du skal passe på når du går rundt offentligt eller måske sige sandheden.'

(Det skal i øvrigt tilføjes, at kunden forveksler Jeppe Søe med Jeppe Nybroe - og Jeppe Søe har altså ikke lavet krigsreportager for DR.)

Beskeden fik Jeppe Søe til at føle sig udspioneret, og han har derfor taget sagen i egen hånd - til stor fornøjelse for hans følgere. I et humoristisk opslag på Facebook skriver han blandt andet:

'Jeg skammer mig voldsomt over, at jeg ikke anede mine børn var til pap eller på anden måde manglede papirmaterialer i deres hverdag - og jeg ved godt, at det faktum gør mig til en elendig far.'

Jeppe Søe trodsede 'overvågningen' og tog en tur mere i brugsen med sine sønner. Denne gang kom alverdens ting og sager i vognen, så børnene kunne hamstre LEGO-kort med hjem. Dette blev til en video, som han også har slået op i Facebook-opslaget.

Familiens svar synes at have virket - i hvert fald hvis man kigger på responsen fra Jeppe Søes Facebook-følgere, der i kommentarsporet hylder dem.

'Åh Jeppe.. Gid der var flere af din slags!! Du reddede lige min morgen her. Rigtig god dag til dig og dine skønne møgunger,' skriver en Facebook-brugere blandt andet, mens en anden skriver:

'Fuck det er det sjoveste og mest geniale jeg længe har set.'

Flere stemmer i koret og hylder den tidligere studievært:

'Det der er sgu i verdensklasse, jeg er flad af grin, og hold nu kæft du har virkelig nogle dejlige børn, tænk at de kan holde masken.'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx