09/05-18 13:48; Opdateret: 09/05-18 16:26

Salafist undgår betinget udvisning trods ny domSalafist undgår betinget udvisning trods ny dom

En 33-årig dansk-bosnier fik af landsretten så mild en straf, at en udvisning ikke kunne komme på tale.

storybild

Salafisten Adnan Avdic har onsdag fået endnu en dom, denne gang dog blot på 20 dages betinget fængsel. Free/Rune Øgendahl, Ritzau

København. Den selvudråbte salafist Adnan Avdic slipper for at få samfundets gule kort - en betinget udvisningsdom.

Ved Østre Landsret er dansk-bosniske Avdic godt nok onsdag blevet kendt skyldig i forsøg på vold, men fordi straffen blot lyder på 20 dages betinget fængsel, kan udvisning slet ikke komme på tale.

Det oplyser hans forsvarer, advokat Bjørn Elmquist.

Sagen udspringer af en episode ved indkøbscenteret City 2 i Taastrup vest for København. Her blev Adnan Avdic opsøgt af en mand, der var stærkt uenig i hans holdninger og som krævede at filme ham og stille spørgsmål.

- Han følger efter min klient, og da de har gået i 50-60 meter, stopper de op.

Manden havde ifølge Bjørn Elmquist en form for headset på, og det ville Avdic, der har boet i Danmark i over 24 år, daske væk.

- Han ramte dog ikke, og derfor blev han kun dømt for forsøg på vold, siger Bjørn Elmquist.

Det er langt fra første gang, at den 33-årige salafist er på anklagebænken.

I landsretten er han tidligere blevet dømt for at billige terror, efter at han 16. februar 2015 blev interviewet af den franske tv-kanal Live Leak.

Det skete i kølvandet på angrebene mod Krudttønden og synagogen i København.

Her sagde han blandt andet om Omar el-Hussein, som dræbte to personer og sårede flere politifolk, før han selv blev skudt og dræbt af politiet:

- Den her mand har et hjerte af guld. Vi muslimer tager ikke afstand fra denne mand. (...) Ham derovre, han er ikke terrorist, han er en helt.

Dermed billigede han et terrorangreb, hvilket er en overtrædelse af straffelovens paragraf 136.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sjællandsk kvinde vandt endelig: 'Jeg...
bt.dk
Neymar til Madrid? Nu sætter Ronaldo...
bt.dk
Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
Rektor mødte ind til chokerende syn i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx