16/03-18 14:49; Opdateret: 16/03-18 15:13

Staten fik kæmpe overskud i 2017Staten fik kæmpe overskud i 2017

Med et plus på 30,9 milliarder kroner har finansminister Kristian Jensen (V) fået en positiv overraskelse.

storybild

Den danske stat har fået det største overskud siden finanskrisen. Det kommer som en overraskelse for regeringen. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson/arkiv

København. Staten fik et markant større overskud i 2017 end ventet. Den såkaldte DAU-saldo viser et overskud på 30,9 milliarder. Så sent som i december lød skønnet fra regeringen, at overskuddet ville blive på 18,9 milliarder.

Finansminister Kristian Jensen (V) kalder det en glædelig nyhed.

- Det er et bedre resultat, end vi havde regnet med i den seneste prognose og også bedre, end vi forventede, da vi lavede finansloven for 2017, konstaterer han i en pressemeddelelse.

Både erhvervsskatter, skat på pensionsafkast og indtægter fra personskat og moms er blevet højere, end Finansministeriet havde regnet med. Samtidig har statens udgifter holdt sig til budgettet.

DAU-saldoen er ikke det samme som de offentlige finanser. Den dækker nemlig kun staten, mens de samlede offentlige finanser også afspejler økonomien i regioner og kommuner.

Regnskabet for de offentlige finanser offentliggøres først senere på måneden.

Men ifølge Frederik I. Pedersen, der er økonom i fagforbundet 3F er DAU-saldoen en indikation af, at de offentlige finanser vil vise et solidt overskud, selvom regeringen indtil nu har regnet med et underskud.

Overskuddet på 30,9 milliarder kroner er det største siden finanskrisen, oplyser han.

Det betyder dog ikke, at staten bare kan bruge løs, vurderer 3F-økonomen. Der er godt gang i økonomien, og derfor kan det være fornuftigt at holde lidt igen.

- Men der bør være plads til at fjerne besparelserne på uddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet også selvom det presser lidt mere til økonomien, skriver Frederik I. Pedersen i en mail til Ritzau.

- Ud over at det er afgørende investeringer for fremtiden, så er der fortsat plads både i forhold til kapacitet og vores stærke konkurrenceevne.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk Formel 1-drøm til stor eksamen:...
bt.dk
Ups! Chelsea-træners telefon ringer...
bt.dk
Efter historisk skandale: Lars von...
bt.dk
Nærmest alle bloggere reklamerer lige...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx