09/05-18 22:23; Opdateret: 09/05-18 23:51

Verdenskendt dansk multikunstner Per Kirkeby er dødVerdenskendt dansk multikunstner Per Kirkeby er død

Familien til Per Kirkeby bekræfter, at den internationalt anerkendte kunstner afgik ved døden onsdag aften.

storybild

Kunstneren Per Kirkeby er død. Det bekræfter hans familie overfor Politiken onsdag aften. Scanpix/Keld Navntoft/arkiv

København. Den danske maler og kunstner Per Kirkeby er afgået ved døden. Han blev 79 år gammel.

Hans familie bekræfter, at den prisbelønnede multikunstner sov stille ind onsdag eftermiddag.

Det skriver Politiken.

Ved sin død stod han som en af de mest betydelige malere og billedhuggere i Europa med et væld af udsmykninger bag sig.

Værkerne befinder sig både i og udenfor Danmark.

Kunstneren havde mange talenter og kunne både skriver maler, forfatter, filmmager, grafiker og billedhugger på sit CV.

Han studerede geologi fra 1957 til 1965, der blandt andet førte ham ud på flere ekspeditioner til Grønland i 1960'erne.

Han blev uddannet cand.mag. i naturhistorie og geologi fra Københavns Universitet i 1964.

Det var også i denne periode, at han begyndte at male og talentet inden for flere kunstarter foldede sig ud.

Listen er lang. Han har lavet skulpturer, tegnet, skrevet bøger, lavet film i takt med at anerkendelsen på den internationale scene steg.

I 1960'erne lagde Kirkeby ud med popkunst. Sammen med Bjørn Nørgaard, Paul Gernes og Peter Louis-Jensen dyrkede han nye udtryks muligheder.

Det store internationale gennembrud på den internationale kunstscene fik Kirkeby med sin udstilling ved Venedig biennalen.

Det var her, at man for alvor fik øje på multikunstneren i verdenen udenfor Danmarks grænser.

Siden da har han udstillet sine værker i Norden, Europa og USA, selv om det var i Danmark, at han satte sit tydeligste præg.

Ud over sin egen kunst har han også medvirket i andre projekter. Blandt andet har han stået bag kapitelbilleder til filmen "Breaking the Waves" af Lars Von Trier.

I 2015 stod Kirkeby frem med en meddelelse til medierne, der angiveligt må have vakt skuffelse hos mange, da han meddelte, at han ikke længere kunne male.

Det var en hjerneskade efter et fald ned ad en trappe få år tilbage, der betød, at den 76-årige kunstner ikke længere evnede at få billederne i hovedet ned på lærredet.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Landsholdslegende om Laudrups...
bt.dk
Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx