08/05-14 14:20; Opdateret: 08/05-14 15:16

Allerfondens formand trækker sig efter Se og Hør-skandaleAllerfondens formand trækker sig efter Se og Hør-skandale

Bestyrelsesformanden for Allerfonden, Linda Nielsen, trækker sig fra posten som følge af Se og Hør-sagen.

storybild

I kølvandet på de seneste ugers afsløring af Se og Hørs brug af overvågning af kendte og kongelige danskeres kreditkort-aktiviteter trækker Linda Nielsen sig fra posten som bestyrelsesformand for Allerfonden.

Det oplyser hun i en pressemeddelelse.

- På det foreliggende grundlag mener jeg ikke, at jeg samvittighedsfuldt kan fortsætte som bestyrelsesformand. Jeg har derfor i dag informeret bestyrelsen i Allerfonden om, at jeg har valgt at træde tilbage som bestyrelsesformand med øjeblikkelig virkning, siger hun.

Det sker efter et bestyrelsesmøde i Allerfonden torsdag.

En ansat ved PBS, det nuværende Nets, skal være blevet betalt af ugebladet Se og Hør for at overvåge kendte danskeres kreditkort-aktiviteter.

Oplysningerne stammer fra Ken B. Rasmussens roman "Livet, det forbandede". Forfatteren har en fortid som journalist på Se og Hør.

Københavns Vestegns Politi har iværksat en undersøgelse, som skal klarlægge, hvorvidt der er grundlag for at indlede en egentlig efterforskning af Se og Hør.

LÆS OGSÅ: Bettina Aller: Jeg tror at Se og Hør overlever

LÆS OGSÅ: Advokat: Qvortrup vil nægte sig skyldig i Se og Hør-sag

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx