Af - 27/02-14 09:43; Opdateret: 27/02-14 10:52

Er ham her Danmarks mest naive metro-passager?Er ham her Danmarks mest naive metro-passager?

En passager i den københavnske metro klagede over, at han ikke lovligt kunne klippe 11 gange med det klippekort, der kun havde 10 klip.

storybild

Klippetkortet på venstre er det, som metropassageren lykkedes med at klippe 11 gange. (Billede: Ankenævnet for Bus, Tog og Metro / CK)

De danske trafikselskaber bruger en del tid på at behandle klager fra passagerer, der føler sig uretfærdigt behandlet.

Det er langt fra altid, passagererne får ret i deres klagestorm, for det er langt fra altid, de fortjener det.

Eksempelvis var en mandlig metro-passager lykkedes med at klippe 11 gange på et opbrugt klippekort, som havde haft 10 klip.

Det opdagede en kontrollør i metroen, så han fik en kontrolafgift på 750 kroner og værsgo at betale.

Det nægtede han, for det var jo ikke hans skyld, mente han, at det var muligt at klippe en ekstra gang ud over de 10 klip.

Sagt med andre ord; selv om han kun havde betalt for 10 klip, ville han have 11 klip.

Han klagede først til Metro Service, som afviste klagen – og efterfølgende til tog- bus og metro-passagerernes klagenævn.

Han mente, at det ikke var hans ansvar at kontrollere, om klippekortet var opbrugt.

Han fandt endvidere anledning til at gisne om, at hvis alle passagerer i fremtiden skal tjekke, om der er gyldige klip på deres klippekort, inden de stempler 'Så vil der især i myldretiden være en ophobning af mennesker ved stempelmaskiner som i høj grad vil være til skade for trafikafviklingen,' mente han.

Men for nylig afgjorde Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, at selvfølgelig skulle manden betale afgiften.

Det skete med denne forholdsvis logiske begrundelse:

- Hvis klageren havde kigget på klippekortet, ville det have været åbenbart for ham, at der var stemplet 11 gange på et 10-turs klippekort, og at han derved ikke havde betalt for den pågældende rejse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx