Af - 01/05-14 14:17; Opdateret: 01/05-14 16:18

Jes Dorph sviner EB-chef: Ikke særlig modigtJes Dorph sviner EB-chef: Ikke særlig modigt

Den tidligere nyhedsvært på TV2 langer hårdt ud efter Ekstra Bladets chefredaktør

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Det er faldet den nuværende Champions League-vært på TV3, Jes Dorph-Petersen, for brystet, at Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen i dagens avis roser den tidligere nyhedschef på Se og Hør, Lise Bondesen, for at stå frem og fortælle sin historie om, hvordan hun oplevede den ulovlige overvågning af kendte og kongeliges kreditkort, som skal være fundet sted på ugebladet.

Den tidligere TV2-nyhedsvært skælder i et langt indlæg på sin facebook Poul Madsen og Ekstra Bladet ud for ukritisk at bringe Lise Bondesens (der kom til Ekstra Bladet efter sin tid på Se og Hør, red.) version af sagen i den fire sider lange artikel, der præger dagens avis.

Tid til hævn? Casper Christensen laver tv-serie om Se og Hør
Tid til hævn? Casper Christensen laver tv-serie om Se og Hør

- Helt usædvanligt (især) for Ekstra Bladet, bliver Lise Bondesen ikke interviewet. Hun har selv skrevet hele sin version af sagen - derfor bliver der ikke formuleret et eneste modspørgsmål, som der ellers i den grad er behov for at Ekstra Bladet kunne stille sin egen underholdningschef idag, skriver Jes Dorph-Petersen.

Poul Madsen roser fra sin stol sin underholdningschef for at stå frem:

- Hun gemmer sig ikke bag anonymitet og halve forklaringer, men står modigt frem og fortæller sin version af historien, skriver chefredaktøren for bagsiden af dagens avis.

Her og Nu-chef kendte til ulovlig Se og Hør-kilde: Beholder jobbet
Her og Nu-chef kendte til ulovlig Se og Hør-kilde: Beholder jobbet


HYKLERISK? Qvortrup holder foredrag i aften - men ingen må tage billeder!
HYKLERISK? Qvortrup holder foredrag i aften - men ingen må tage billeder!

Men den bodsgang imponerer ikke Jes Dorph-Petersen, der kalder den for 'ikke særlig modig:'

- Der er meget mere tale om en NØDVENDIG tilståelse fra et menneske, der hidtil har haft held til at skjule sine enorme fejltagelser og sin sikkert permanent dårlige samvittighed - men som nu er tvunget til at lægge de beskidte kort på bordet. Fordi beviserne er blevet tydeligere end stilheden. Caught in the act, skriver han.

Til kritikken svarer Poul Madsen til metroxpress:

- Der er tale om et partsindlæg. Lise Bondesen er ikke en helt. Hun har medvirket til en helt igennem forkert og forkastelig måde at bedrive journalistik på, som jeg også skriver i min leder i dag, hvor jeg bl.a. nævner, at det hun har gjort ’kan sidestilles med, at man bryder ind i et privat hjem’. Hun burde naturligvis have indrømmet langt tidligere, det kan alle inklusive hende selv se i dag, siger han.

- Vi trykker historien, som hun selv ser den, fordi den er et væsentlig bidrag til at opklare skandalen på Se og Hør. Vi fortsætter derudover vores gravearbejde på sagen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx