Af - 27/02-14 11:28; Opdateret: 27/02-14 12:27

Christina samlede ind til selvmord - nu skal pengene betales tilbageChristina samlede ind til selvmord - nu skal pengene betales tilbage

Den 28-årige aarhusianer får ikke lov at samle ind til sin selvmordsrejse på indsamlingssiden Caremaker, der frygter, at indsamlingen er ulovlig. Støtterne får pengene tilbage.

storybild

Christina Gregersen er 28 år, men vil alligevel gerne gøre en ende på sit liv på en værdig måde. Hun har nemlig - ligesom sin mor - Huntingtons sygdom, og hun ønsker ikke at ende som sin mor, der ændrede personlighed og blev meget aggressiv, har Christina tidligere fortalt mx.dk. (Billede: Privatfoto)

Christina Berg Gregersens planer om at gøre en ende på sit eget liv ved hjælp af et såkaldt asissteret selvmord i Schweiz har fået et set-back.

Indsamlingssiden Caremaker har nemlig besluttet at lukke for den internet-indsamling, hun startede i sidste uge, for at rejse de 120.000 kroner, det ifølge hende vil koste at foretage selvmordsrejsen.

Hun har sjælden sygdom: 28-årig samler ind til at tage livet af sig
Hun har sjælden sygdom: 28-årig samler ind til at tage livet af sig

Det sker efter at der er opstået tvivl om, hvorvidt det er ulovligt at bidrage til indsamlingen, fordi aktiv dødshjælp ikke er tilladt i Danmark.

'Da vi ganske enkelt ikke kan eller vil risikere, at brugere, som bidrager til indsamlingen, senere risikerer at blive retsforfulgt, har vi måttet stå ved beslutningen om at deaktivere indsamlingen indtil andet kommer frem,' skriver Caremakers direktør Søren Nørgaard i en mail til mx.dk.

Ungdomspolitikere: Christina skal have lov at dø i Danmark
Ungdomspolitikere: Christina skal have lov at dø i Danmark

Indsamlingen blev allerede forleden suspenderet på grund af tvivlen, men Christina Gregersen håbede på en genåbning. Det kan hun altså nu tilsyneladende godt skyde en hvid pil efter.

Den 28-årige aarhusianers dødsønske skyldes, at hun ifølge hende selv lider af den dødelige sygdom Huntingtons, som hun siger, at hun har arvet fra sin mor. Christina Gregersen ville gerne 'stoppe sygdommen, før den stopper mig'.

Derfor kan Christina ikke få 'en værdig død' i Danmark
Derfor kan Christina ikke få 'en værdig død' i Danmark

Nu kan hun altså ikke finansiere den plan via sin indsamling på Caremaker, men forleden oplyste hun til mx.dk, at hun har en plan B. Hvad den består i, ville hun dog ikke ud med.

Christinas historie har skabt stor debat, siden hun første gang fortalte offentligheden om sin plan om en værdig død her på mx.dk sidste lørdag.

Christina: - Jeg har en plan B
Christina: - Jeg har en plan B

Christina havde nået at indsamle 2.897 kroner, inden indsamlingen tirsdag middag blev suspenderet. Caremaker vil i dag refundere pengene til alle, der har støttet indsamlingen.

LÆS OGSÅ: Politiker giver 500 kroner til Christinas selvmordsrejse

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx