Af - 20/05-17 20:08; Opdateret: 20/05-17 21:35

Politiet: Flere børn alvorligt forbrændt ved skateboard-arrangementPolitiet: Flere børn alvorligt forbrændt ved skateboard-arrangement

Flere børn er blevet alvorligt forbrændt med tændvæske på havnen i Sønderborg ved et skateboard-arrangement.

storybild

Privatfoto.

Flere børn er blevet forbrændt med tændvæske på havnen i Sønderborg ved et skateboard arrangement. Flere alvorlig, skriver Sydjyllands Politi i et tweet.


Over for BT oplyser vagtchef Søren Stærgaard ved Sydjyllands Politi følgende:

»Ved skateboard-arrangementet skal deltagerne køre igennem en ring med ild i. På et tidspunkt hælder de tændvæske på ilden, som så bliver fanget af vinden, hvilket resulterer i, at flere børn bliver forbrændt,« siger han og foræller, at politiet modtog anmeldelsen kl. 19.14.

Ulykken er sket ved arrangementet 'Sønderborg Breakdown'. Ifølge vagtchefen er der tale om 5 til 6 børn i alderen 12-14 år.

»To af børnene er blevet alvorligt forbrændt. De er blevet fløjet til hospitalet i en helikopter. Resten er ved at blive fløjet afsted,« siger Søren Stærgaard.

I alt er tre helikoptere landet på stedet.

Søren Stærgaard oplyser, at børnenes forældre var til stede. I øjeblikket er der ambulancer til stede ved arrangementet.

Sønderborg Nyt skriver, at de forbrændte børn straks efter ulykken fik hældt koldt vand på sig, indtil politiet og ambulancefolkene ankom til stedet. Ifølge mediet er to af børnene fløjet til Odense Universitetshospital.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx