Af Sebastian Kirk - 23/12-17 18:06

Joans opsang går hele Danmark rundt: 'Nu må det høre op!!!'Joans opsang går hele Danmark rundt: 'Nu må det høre op!!!'

En dansk kvinde er gået viral på Facebook med et opslag om, at danske kvinder er for hårde ved deres mænd.

storybild

Joan Aaen Brask er træt af debatten om, hvorvidt fodboldherrerne skal have lov til at råbe 'store patter' i omklædningsrummet eller ej.

Skal herrelandsholdet have lov til at råbe 'store patter' i omklædningsrummet efter en sejr eller ej? Den debat har fyldt en del i Danmark de seneste dage, fordi nogle danskere følte sig stødt over sejrsråbet, der er blevet transmitteret på landsdækkende tv.

DBU fik et etisk råd til at tage sagen op og vurdere, hvorvidt det skal stoppe eller ej. Konklusionen endte med at være noget uklar: spillerne skal være »opmærksomme på deres egne etiske spilleregler,« lød det blot.

Men for mange danskere er der slet ikke noget dilemma:

'Jeg er simpelthen ved at få nok af det her curling samfund!!!!! Mænd må ikke være mænd - og børn må ikke være børn. Det er som om at samfundet er ved at flyde over af kvindelige hormoner og misforstået 'magt'.'

Sådan indleder Joan Aaen Brask fra Mejrup nær Holstebro et opslag på Facebook, som siden fredag morgen har fået flere end 13.000 likes og knap 6.000 delinger.

Den 35-årige pædagog ser absolut ikke noget problematisk eller undertrykkende i, at landsholdsherrerne råber 'store patter'. Tværtimod mener hun, det er at undertrykke mænd, hvis man forsøger at sætte en stopper for det.

'Mænd må ikke råbe om patter, når de som mænd har vundet noget for dem vigtigt og testosteronfyldt. Mænd skal partout stå i køkkenet og føøøle, analysere og tænke - og nærmest også føde og amme børnene selv,' skriver Joan og fortsætter:

'Nu må det høre op!!! Vi (kvinder, red.) skal fanme ikke til at bestemme hvad MÆNDENE råber i omklædningsrummet, når de ENDELIG er fri for at høre på os!!! Den særligt sensitive fissemaskine må fanme snart til tilsyn!!!!!'

Synd for mændene

Over for metroxpress forklarer Joan, at det går hende på, når danskerne lader sig gå på af sådan noget som et kampråb efter en fodboldkamp.

»Jeg synes, det er pinligt, at det er der, vi er nået til - at alle skal være så fintfølende og sarte. Der er da ikke noget som den gode, danske humor og sarkasme,« slår hun fast.

Og så mener hun, at hele debatten om #StorePatter, som den er blevet døbt på de sociale medier, nærmest er med til at kastrere mænd.

»Jeg synes, det er synd for mændene. Det er direkte håbløst, hvordan man kan trumle mændene over, så meget som vi kvinder gør. De fleste mænd ved ikke engang, hvad for et ben, de skal stå på for at gøre deres koner tilfredse,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har selv været med på tendens tidligere i mit liv - og jeg har lært lektien. Så jeg taler af erfaring. Jeg tænker nogle gange: 'Hold kæft, hvor har vi meget magt som kvinder'. Hvis vi nu lod mænd være mænd og kvinder være kvinder - og ikke diktere hvad mændene skal gøre - så ville vi have langt færre skilsmisser.«

Du kan læse hele Joans opslag herunder:

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politikere afviser forbud: Omskæring...
bt.dk
Dansk sangerinde skal giftes
bt.dk
Politiet: 25-årige Alek kørte bevidst...
bt.dk
Maskerede gerningsmænd læssede...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx