Af BERIT HARTUNG - 30/04-17 11:42; Opdateret: 30/04-17 12:49

5-årige Karoline fundet: Var forsvundet i flere timer5-årige Karoline fundet: Var forsvundet i flere timer

En 5-årig pige er forsvundet fra sine forældre.

storybild

(Billede: Scanpix)

Opdatering: 5-årige Karoline er blevet fundet i god behold.

En 5-årig pige er forsvundet fra sine forældre under en søndagstur til stranden ved Vestkysten.

Det oplyser Sydjyllands Politi på Twitter.


Karoline på fem år forsvandt fra stranden i Vejers mellem Blåvands Huk og Henne Strand. Hun beskrives som 120-125 cm høj, slank og lyshåret. Hun var iført blå vinterjakke, pink hat og sorte leggings.

»Pigen står med sine forældre ved nedgangen fra klitterne til stranden, og pludselig er hun væk,« fortæller vagtchef Bjørn Pedersen til BT.

Pigen har været væk siden cirka 10.30, og forældrene har ledt efter hende over alt. Kort før frokost slog de alarm til politiet.

»Vi er netop ankommet derude og overvejer i øjeblikket, hvordan vi fortsætter efterforskningen,« siger vagtchefen og tilføjer, at politifolkene vurderer, om det giver mening at sætte hunde og eventuelt helikopter ind i eftersøgningen.

Ikke underligt er pigens forældre meget påvirkede af situationen.

»Moderen er naturligvis noget oprevet. Vi har talt med hende, og nu vurderer vi, hvordan vi bedst muligt leder efter hende,« siger vagtchefen.

Opdateres...

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx