Af - 27/09-13 10:08; Opdateret: 27/09-13 10:31

Lomborg: Vi spilder vores penge på grøn energiLomborg: Vi spilder vores penge på grøn energi

FN's klimapanel fremlægger i dag en statusrapport om den globale opvarmning. Metroxpress har interviewet Bjørn Lomborg, der mener, at klimadebatten er styret af panik. Vi spilder vores penge, mener han.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

I dag fremlægger FN's klimapanel i dag den første af i alt fire delrapporter om den globale opvarmning. Metroxpress har spurgt Bjørn Lomborg, adjungeret professor på Copenhagen Business School og kendt som en af de største kritikere i debatten, hvad han mener om den globale opvarmning.


LÆS OGSÅ: Klimaforsker: Jeg tør ikke bo lavt i Danmark

Hvad forventer du dig af klimarapporten?
»Jeg forventer, at den kommer til at fortælle det samme, som klimapanelet har fortalt de sidste 20 år. At global opvarmning finder sted, men at det ikke ser så slemt ud, som nogle mener. Jeg håber, at vi endelig kan holde op med at have en panik-debat om global opvarmning.«


Du mener, at debatten er domineret af paniske dommedagsprofeter. Hvordan det?
»Ja, for eksempel Al Gores film ('En ubekvem sandhed' fra 2006, red.), hvor vi ser seks meters vandstigning, var fantastisk motiverende, men den havde bare ikke noget med virkeligheden at gøre. Vi kan ikke lave om på vores energisystem på tre, fem eller 10 år. Og Al Gore foreslog, hvilket var helt ude i hampen, at USA skulle nedlægge alle kulkraftværker på 10 år. Det kan man jo ikke.«

LÆS OGSÅ: Hvorfor er temperaturen ikke steget siden 1998?

En af de ting, der bliver diskuteret meget i disse dage, er det faktum, at temperaturen ikke er steget siden 1998. Hvad lægger du i det?
»Ikke andet end at det understreger, at de værste forudsigelser fra FN's klimapanel og i hvert fald fra alarmisterne har meget lidt troværdighed. Vi har formentlig overestimeret den global opvarmning.«


De fleste eksperter peger på, at temperaturen ganske vist ikke er steget siden 1998, men at det skyldes, at 1998 var et særligt varmt år. Dernæst at ni ud af de sidste 10 år har været de varmeste nogensinde. Hvad siger du til de kritikere, der kalder dig klimafornægter, når du ikke mener, at det står så slemt til?
»Der er global opvarmning, og ja, det bliver varmere, men alle forskere siger, at temperaturen er steget meget mindre, end vi har regnet med. Det kan man altså ikke spinne til at sige, at det er lige så alvorligt. Det er en fantastisk, hvordan debatten har været i 20 år. Hvis man ikke har sagt ja og ammen til alt, så var man fornægter. Jeg har sagt, at Kyoto-aftale ikke fungerede særlig godt. Jeg fik endeløse kritik og diskussioner ud af det. Nu synes alle, det er rigtigt.«

Du har tidligere udtalt, at vi skal satse på forskning frem for at investere i grøn energi. Mener du, at vi skal vente med at investere i grøn energi, før forskerne om 10 eller 20 år har fundet en billig løsning?
»Det korte svar er ja. Det føles rigtig utilfredsstillende, men vi kan bare konstatere, at så længe vi bruger vores penge på at købe ineffektive grøn energi, så spilder vi bare usandsynligt mange penge. Det handler om at få sat forskningen i gang, så vi kan lave teknologier til grøn energi, så det bliver billigere end at bruge fossile brændstoffer. Og så længe vi ikke får de store lande som Kina med, så spilder vi vores penge.«


Så når vi som samfund investerer massivt i grøn energi, så er det spild af penge, mener du?
»Ja, man har besluttet sig for at bruge usandsynligt mange penge på at reducere vores CO2-udledning en lille smule. Vi kan se, at vores industrier flytter til Kina og USA, og så kan vi ellers sidde og føle os godt tilpas. Men vi har gjort utrolig lidt for klimaet, og det har vi betalt utrolig meget for.«


Hvad skal vi så bruge pengene på?
»Som flere anerkendte økonomer har sagt, så kan man sige, at for hver krone,vi bruger på klimapolitikkerne i dag, så undgår vi for omkring tre øre klimaskader på langt sigt. Jeg foreslår, at vi investerer i forskning i grøn energi. For hver krone vi investerer der, så vil vi undgå omkring 11 kroner af klimaskader. Så ja, man spilder pengene i dag. Omkring 97 øre per krone.«

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mestrene spiller med musklerne:...
bt.dk
8-årig dreng er blevet fundet
bt.dk
Retoriker: 'Den her tale får...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx