Af Lars Dinesen - 30/10-17 22:20

Rige og fattige børn klumper sig sammen på hver deres skolerRige og fattige børn klumper sig sammen på hver deres skoler

Et stigende antal skoler har primært børn fra overklassen, mens elever fra underklassen samles på andre skoler

storybild

Arkivfoto. (Billede: Sarah Christine Nørgaard)

De fleste af landets skoler har elever fra forskellige sociale lag, men stadig flere skoler skiller sig ud og har enten rigtig mange elever fra velstillede hjem eller rigtig mange elever fra underklassehjem, skriver Politiken tirsdag.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som har kortlagt elevsammensætningen på landets folkeskoler og privatskoler.

Fra 2007 til 2015 er antallet af såkaldte eliteskoler mere end fordoblet fra 41 til 92 skoler, hvilket svarer til en stigning på over 120 procent. I samme periode er antallet af såkaldte underklasseskoler, hvor forældrene typisk står uden for arbejdsmarkedet, steget med godt 30 procent, så der nu er 50 af dem.

»Den udvikling er virkelig markant. Det går den gale vej – der er jo ikke nogen i Danmark, der er interesseret i, at vi skal have sådan en polarisering«, siger professor Niels Egelund fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, til Politiken.

På eliteskolerne kommer over halvdelen af børnene fra hjem, hvor den ene forælder har en årlig indkomst på knap 800.000 kroner og opefter. Underklasseskolerne er defineret ved, at mindst en tredjedel af børnene kommer fra hjem, hvor forældrene står uden for arbejdsmarkedet fire femtedele af året.

Godt halvdelen af eliteskolerne er privatskoler, og de fleste af de i alt 92 skoler ligger i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Underklasseskolerne ligger hovedsagelig i København, Aarhus og Odense, og også en del af den type skoler er privatskoler, typisk muslimske.

Den øgede polarisering skyldes blandt andet ændringer i den måde, danskerne bosætter sig på, hvor velstillede familier i stigende grad klumper sig sammen i bestemte boligområder, mens mindre ressourcestærke familier samles i andre. Det vurderer både Niels Egelund og hans kollega professor Martin Munk fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, skriver Politiken.

Men en væsentlig del af forklaringen er også, at især ressourcestærke forældre er blevet langt mere bevidste om, hvilken skole de vælger til deres børn.

»Det er blevet mere almindeligt, at forældre træffer et bevidst valg og siger, at man for eksempel ikke vil have, at deres barn skal gå i en skole, hvor der er mange ressourcesvage børn, eller hvor måske 30 eller 40 procent af eleverne er af anden etnisk herkomst end dansk. Det er desværre en stigende tendens«, siger Niels Egelund til Politiken.

Ifølge Egelund, som har undersøgt elevers faglighed på tværs af sociale skel og etnicitet, er den øgede polarisering især et problem for de børn, der går på de såkaldte underklasseskoler.

»Fra forskningen kan vi se, at tilstedeværelsen af børn med en høj social baggrund er med til at løfte niveauet for de svage. Eleverne på de såkaldte underklasseskoler vil komme til at mangle påvirkningen fra de relativt velstillede børn, så de bliver ikke lige så dygtige, som de kunne være blevet. På den ideelle skole svarer sammensætningen af elever til sammensætningen i den danske befolkning«, siger han.

Martin Munk, som forsker i social mobilitet og sammenhængen mellem forældres indkomst og deres børns faglighed, er enig i, at polariseringen stiller børnene på underklasseskolerne dårligere.

Men også for eleverne på eliteskolerne kan den være et problem, mener både Martin Munk og Niels Egelund: »De ser ikke andre verdener, så deres verdensbillede bliver måske noget indsnævret. Det er meget sandsynligt, at de selv klarer sig godt i skolen og får en uddannelse bagefter, men nogle af dem bliver måske blinde over for, at der er mennesker i samfundet, som ikke har de samme vilkår som dem selv«.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx