Af Lars Dinesen - 09/01-15 06:38

Dansk sygeplejerske med ebola-risiko kan vende hjemDansk sygeplejerske med ebola-risiko kan vende hjem

Risikoen for, at dansk sygeplejerske er smittet med ebola, er så lav, at hun kommer i karantæne i eget hjem.

Den danske sygeplejerske, der er i risiko for at være blevet smittet med ebola, ventes udskrevet fra hospitalet fredag. Sygeplejersken skal i tre ugers karantæne på grund af smittefaren, men kan tilbringe tiden i eget hjem, oplyser Sundhedsstyrelsen.

- Sygeplejersken er blevet vurderet på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Skejby, og Sundhedsstyrelsen har været i tæt kontakt med lægerne på afdelingen, oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Efter en konkret vurdering af smitterisikoen har Sundhedsstyrelsen besluttet at anbefale tre ugers karantæne, lyder det.

Den danske sygeplejerske har opholdt sig i Sierra Leone, hvor hun har taget sig af ebolapatienter.

Dansk sygeplejerske i ebola-karantæne
Dansk sygeplejerske i ebola-karantæne

Men ved et uheld fik sygeplejersken revet hul på sin ene beskyttelseshandske, da hun var ved at tage sin beskyttelsesdragt af, og dermed er hun i risiko for at være blevet smittet med den farlige sygdom.

Uheldet skete 6. januar, og forsvaret valgte herefter at flyve kvinden hjem til Danmark, hvor hun blev indlagt. Efter de indledende undersøgelser står det dog klart, at risikoen for smitte er så lav, at kvinden kan udskrives til eget hjem.

Hun skal dog blive hjemme og undgå tæt kontakt med andre i perioden.

- I karantæneperioden vil hun blive overvåget tæt med besøg og kontrol af daglige temperaturmålinger, ligesom hun bør undgå tæt kontakt med andre mennesker og ikke forlade hjemmet, skriver Sundhedsstyrelsen.

Ebola-frygt: Svensk kvinde lander i Malmø
Ebola-frygt: Svensk kvinde lander i Malmø

Hvis sygeplejersken får feber eller andre symptomer, vil hun straks blive indlagt under højisolation på infektionsmedicinsk afdeling til undersøgelser og behandling.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, meddelte mandag, at antallet af bekræftede døde efter ebolaepidemien er nået op over 8000.

LÆS OGSÅ: Ebola-smittet sygeplejerske i kritisk tilstand

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx