25/07-17 12:21; Opdateret: 25/07-17 19:05

Tænk: Husk at du er varen for gratis internetydelserTænk: Husk at du er varen for gratis internetydelser

Personlige data er i den grad stor forretning for internetfirmaer. Forbrugernes beskyttelse er derimod lille.

storybild

Facebooks brugere afgiver store mængder information, der så kan sælges videre. Free/Colourbox/arkiv

København. De store internetfirmaer som Google og Facebook høster personlige informationer om sine brugere i stor stil. Det er nemlig værdifulde oplysninger. Men forbrugeren er dårligt stillet i forhold til at beskytte sig.

En undersøgelse foretaget for Danmarks Biblioteksforening viser, at 71 procent af danskerne er bekymrede over, at deres information bliver høstet. Og det har de god grund til, vurderer Forbrugerrådet Tænk.

- Man skal gøre sig klart, at tjenester som Facebook og Google ikke bare er en hyggelig platform, som samfundet stiller til rådighed for os.

- Det er virksomheder, og deres vare er oplysninger om os. Det gamle citat om, at hvis noget er gratis, så er du varen, holder.

- Oplysninger om os er vor tids guld, siger vicedirektør i Tænk Vagn Jelsøe.

Hos Google understreger talsmand for selskabets europæiske gren Mark Jansen, at Google ikke videresælger personlige oplysninger.

- Vi bruger data til at vise annoncer til de personer, der bruger vores tjenester, og vi sælger ikke personlige oplysninger til nogen, siger han i en skriftlig kommentar.

Ifølge Mark Jansen har brugerne af Googles produkter mulighed for at administrere deres personlige oplysninger selv.

Forbrugeren kan ved hjælp af "Privacy Checkup" kontrollere de typer data, som Google indsamler, og justere de typer af annoncer, man får vist.

Ifølge Vagn Jelsøe fra Tænk har det en værdi at afgive sine informationer. Men det kan være svært at finde ud af hvad.

- Man skal jo tage stilling til, om man vil dele sine oplysninger. Og hvis svaret er ja, at man så får det for dem, de er værd.

- Men det er jo svært at gennemskue værdien af. Det er som at handle i en valuta, man ikke kender kursen på. Man aner ikke, om det, man får, svarer til det, man giver.

- Det er et kæmpe problem som moderne forbruger. Og det bliver ikke bedre af, at mange af selskaberne er amerikanske, hvor der ikke er den samme forbrugerbeskyttelse, siger Vagn Jelsøe.

Tjenesterne er underlagt europæisk lovgivning om beskyttelse af personlige oplysninger. Men det er så som så med lovlydigheden. Alene Forbrugerrådet Tænk har de sidste par år foretaget tre anmeldelser til datamyndighederne af blandt andet Google og Facebook.

Vagn Jelsøe ser fremskridt, men er ikke voldsomt optimistisk.

- Der er heldigvis sket forbedringer i lovgivningen og hos selskaberne, der giver flere muligheder for at stoppe datahøsten.

- Men det er svært, uigennemskueligt og en sej kamp at forbedre forbrugernes stilling på dette her område, siger Vagn Jelsøe.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Godt nyt for tusindvis af danskere:...
bt.dk
Kan du hjælpe? Politiet leder efter...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx