Af Laura Rode Nygaard - 06/05-18 16:49

Politiet frygtede dødsulykke efter fund på strand: Nu kan de ånde lettet opPolitiet frygtede dødsulykke efter fund på strand: Nu kan de ånde lettet op

Ejermanden er fundet.

storybild

(Billede: Midt- og Vestsjællands Politi)

Ejermanden til det løbetøj, der blev fundet efterladt på en nordsjællandsk strand lørdag, har søndag meldt sig. Det betyder, at politiet nu kan ånde lettet op og aflyse den storstilede eftersøgning, som det satte i værk lørdag aften, da man frygtede en drukneulykke.

Det var klokken 18.39 lørdag aften, at en tilfældig forbipasserende fandt et sæt løbetøj, der var efterladt på stranden ved Lynghusvej mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig. Sættet bestod af et par løbebukser, en grå t-shirt med en blå ugle på, en sort sports-bh samt et par sokker og et par sko.

Der var hverken nøgle eller håndklæde ved tøjet, og efter forgæves at have spejdet efter ejermanden i 20 minutter, slog den forbipasserende alarm til politiet, som iværksatte en større eftersøgning langs stranden og på havet, da man frygtede, at den ukendte ejermand kunne være druknet eller være i fare derude.

Søndag morgen fortalte vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til BT:

»Vi har brugt rigtig mange ressourcer på at lede på havet i går (lørdag, red.), og vi havde tre redningsbåde ude og en helikopter i luften i mange timer, men vi har ikke kunnet finde nogen ude på vandet«.

Søndag eftermiddag kan politiet dog ånde lettet op, da ejermanden har meldt sig. Det viser sig, at tøjet blot var blevet glemt på stranden.

Selvom det store maskineri blev sat i gang lørdag aften, får det ikke konsekvenser for ejermanden, forklarede vagtchefen søndag morgen, inden kvinden havde givet sig til kende.

»Det, vi har brug for nu, er, hvis der er nogen, der ejer tøjet og gerne vil stå frem, så kan jeg kun opfordre til at gøre det, så vi kan få lukket sagen. Hvis der sidder en eller anden, der måske ikke tør stå frem, fordi man er bange for, at det får konsekvenser, så kan jeg sige, at det gør det ikke,« sagde vagtchefen til BT.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kronprins Frederiks ekskæreste i...
bt.dk
Neymar til Madrid? Nu sætter Ronaldo...
bt.dk
Forlystelse blev beskyldt for at være...
bt.dk
Enhåndet fighter får chancen: Nu skal...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx