08/08-17 21:32

Far til fire ser IKKE frem til børnenes skolestart: Kan I ikke se, at den er gal? Far til fire ser IKKE frem til børnenes skolestart: Kan I ikke se, at den er gal?

Så går det løs igen. Om lidt begynder de daglige beskeder fra forældreintra at tikke ind på telefonen.

storybild

Jeppe Søe, født 1971, redaktør på [et cetera] magazine og holder 60 årlige foredrag - tidligere studievært på TV2 og Tv3. Derudover debattør og blogger. Far til fire, to voksne børn, en i børnehaven og Malthe på 9 år, der konsekvent holdes hjemme fra de nationale tests. Søe skriver om samfundet med kritiske øjne - ofte satiriske.

Børnene skal igen i skole – og blive der til hen på eftermiddagen, hvorefter de trætte skal til fritidsaktiviteter for at holde gang i det lokale liv og derefter endelig hjem til de lektier, de ikke nåede i lektiecafeen – der trods navnet hverken byder på drikke, kage eller nok personale.

Indimellem skal de, der ikke udøver civil ulydighed, trækkes igennem nationale tests, lærere står klar med læreplaner, læringsmål, elevskemaer og alskens pædagogiske værktøjer, de har fået, men reelt ikke har brug for. Men de skal selvfølgelig bruge det alligevel. Alle skal jo behandles ens, selvom vi er forskellige.

Skolereformen fylder tre år. Fødselsdagsgaven er, at ministeren giver 50 skoler lov til at gøre som før. Selvfølgelig bare som et forsøg i to år – selvom det, de skal forsøge, er mere gennemprøvet end det system, de får frihed fra. Derudover lover man en pengepræmie til de skoler, der bedst løser opgaven – altså giver man penge til dem, der kan bevise, at de ikke har brug for pengene.

Vi fik reformen, fordi en Pisa-undersøgelse viste, at det hele var af helvede til. Alt for mange var tabt på gulvet, sagde man. Måske hvis vi bare satte barren op, så en pisse dygtig håndværker ikke kunne blive tømrer uden en flot karakter og viden om styret i Burundi. I hvert tfald gik politikerne i panik over tallene – selvom Pisa er berygtet for at regne forkert.

De satte forskere til at forske i tallene og andre til at forske efter en løsning. Den gennemførte Antorini uden lærernes bifald – og ansatte derefter forskere til at lave følgeforskning, der skulle holde øje med om forskernes løsning på det problem, forskerne mente, der var, var den rigtige.

Enhver kan høre, den er gal. Der er fantastiske tiltag i reformen, der kunne skabe en skøn skoledag – man lånte idéer, der har fungeret i friskolen gennem årtier – men man glemte, at intet sker, uden at de, der skal løse opgaven, er med. Og at der er nok ansatte.

Derfor står vi reelt med en amputeret folkeskole, hvor lærerværelserne er delt i to fløje med ledelsen i en tredje – overvåget af politikernes Excel-ark-logik, som konstant viser fejl – men alligevel bliver brugt i debatten til at banke lærerne på plads med.

Det er det samme, uanset hvilken reform der er udført i al hast. Først fejrer man det, som var Jesus stået op af graven. Derefter hører vi i tre år om alle problemerne – og politikernes standardsvar er, at »det jo lige skal ordentligt i gang«. Godt støttet af forskerne der har spurgt et par elever, så politikerne kan sige på tv, at »alle er glade, når vi spørger«. Efter tre år kan man ikke længere svare det samme, og så begynder man med at forsøge at gå tilbage til det, der virkede før.

Om nogle år er reformen ændret. Ligesom Skat og politireformen og alle de andre guldkalve, politikerne dansede om, hvor folket senere viste sig, at have ret. Der skal bare lige gå lidt tid, så politikerne ikke taber ansigt. Det venter vi så på – og det venter vores børn på. Årgang efter årgang af forsøgskaniner, der kun klarer sig igennem, fordi mange lærere gør som de plejer i smug. Og tak for det.

Den totale arrogance står forskeren Niels Egelund for, da han forleden til TV 2 udtalte, at ministerens frihedsbreve er en fejl – at hun »lytter for meget til interessenter frem for videnskab«. Det er, hvad lærere, forældre og elever er blevet til i den danske folkeskole. Interessenter.

Videnskaben har gjort vældigt meget godt for menneskeheden. Men forskernes resultater er bedst tjent med, at blive blandet med sund fornuft – og den er oftest tydeligst hos de, der dagligt skal leve i forskernes virkelighed. For mig ser det ud som om, der er videnskabeligt belæg for at lytte mest til folket.

Skrevet af Jeppe Søe

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx