26/09-13 11:00

Ægtepar på deres livs rejse \Ægtepar på deres livs rejse "glemte" Alzheimer

Ægtepar får ingen erstatning efter jordomsejling, hvor de blev sat i land på grund af sygdom.

storybild

Arkivfoto. Det var ikke denne lystyacht, der blev rejst med. (Billede: Polfoto)

Et ældre dansk ægtepar, der ville på deres livs rejse som gaster på lystyachten Rosalinda af Egå, fortalte ikke skipper, at kvinden led af Alzheimer.

Kvinden blev under sejladsen syg og parret blev sat i land på Mauritius, og måtte selv komme hjem.

Slipper for erstatning
Nu har Vestre Landsret frifundet Partsrederiet Rosalinda for ethvert erstatningskrav fra parret.

Rosalinda var i 2008 på jordomsejling, og på en messe i Bella Centret kom parret i kontakt med skibets ejere. De ville gerne med på turen fra Australien og hjem.

Ordningen for gasterne foregår på den måde, at de betaler et beskedent beløb til skibets drift og indgår i vagtskemaet på turen.

Kvinden led af begyndende Alzheimer, men det nævnte parret ikke for skipper Hans Natorp inden rejsen.

På turen over Det Indiske Ocean blev kvinden søsyg, og hun måtte tages af vagtplanen. Herefter fortalte manden om kvindens sygdom, og skipper gav hende et søsygeplaster på.

Parret afviser
Hun blev derefter meget dårlig og fik hallucinationer. Da skibet nåede Rodrigues på Mauritius, ville skipper og den øvrige besætning ikke tage ansvaret for at have hende med mere, og hun blev skrevet ud af gastelisten. Parret valgte herefter at gå i land, og selv betale hjemrejsen med fly.

De krævede efterfølgende erstatning for flyrejser og det, de havde betalt for turen. De mente ikke, at det var kvindens sygdom, men derimod kombinationen af søsygeplaster og Alzheimer-medicinen, der havde gjort kvinden syg på turen.

Men det får de ikke. Vestre Landsret har netop stadfæstet en dom fra byretten, hvorefter rederiet frifindes.

Skipper burde have undersøgt eventuelle bivirkninger, men til gengæld burde parret før turen have fortalt om kvinden sygdom.

De får derfor ingen erstatning, men skal betale rederiets sagsomkostninger med 35.300 kroner.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Annette Heick: Er din kone blevet mand?
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Ståle om sit hold: Ingen har dumpet
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx