Af Sebastian Bjerring Jensen - 23/07-17 11:15

Lone kørte i indersporet, da hun så noget, der fik hende til at advare andreLone kørte i indersporet, da hun så noget, der fik hende til at advare andre

Lone Gunnø Berlin er træt.

storybild

(Billede: Henning Bagger)

Træt af lastbiler. Træt af overhalinger. Træt af utryghed.

Til dagligt pendler hun fra Odense til Kolding på Fynske Motorvej, og på den daglige rejse har hun efterhånden fået et stort irritationsmoment: lastbilchaufførernes kørsel.

Det skriver Fyens.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan skal du skifte vognbane på motorvej

De store lastbiler har nemlig forbud mod at overhale på Fynske Motorvej i tidsrummet mellem 6-9 og 15-18, hvor der er trængsel på vejene, men den regel blæser mange lastbilchauffører på, mener den odenseanske bilist.

»Så sent som her til morgen trak fire lastbiler næsten samtidig ud i venstre vognbane, så andre bilister måtte bremse op. Det så bare farligt ud, og jeg var glad for, at jeg som altid kørte i indersporet. De blinker pludselig og trækker ud. Og når de så skal ind i højre spor igen, skærer de ind meget tæt på de biler, der kører der,« siger Lone Gunnø Berlin til Fyens.

LÆS OGSÅ: Meget mystisk: Flere engle set gå på dansk motorvej

Lone Gunnø Berlin, der arbejder på Kolding Rådhus, fik sit nuværende job for omkring to år siden, og som månederne og årene er gået, er hun blevet mere og mere utryg ved at køre på vejene.

Faktisk er det så slemt, at hun overvejer et salg af den lille Fiat Punto, så hun kan investere i en større og mere sikker bil.

Jens Øbro er helt enig med sin medbilists kritik af lastbilchaufførernes kørsel. Han kører dagligt mellem Fredericia og Odense, og til Fyens siger han, at lastbilerne i høj grad er medvirkende til, at trafikken ikke glider.

Han fortæller også, hvordan han ofte ser en fuckfinger blive kastet i retning mod en lastbil, og at han helt sikkert kan mærke, at flere af hans medbilister er frustrerede over de store lastbiler.

Begge bilister er store tilhængere af kampagnen 'Tre spor nu - kom frem på Fyn', der kører lige nu, og hvor ønsket er at få et ekstra spor på Fynske Motorvej.

BT har kontaktet vejtransport-brancheforeningerne ITD og DTL, men de ønskede ikke at kommentere kritikken af lastbilchaufførerne.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Historisk kro brændt ned til grunden
bt.dk
Kronprins Frederik fortæller om sin...
bt.dk
Afbrød live-tv under Royal Run: Nu...
bt.dk
Butiksgigant på vej til Danmark: 'Kun...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx