I maling og shampoo: Allergi-bombe har ramt DanmarkI maling og shampoo: Allergi-bombe har ramt Danmark

Tusindvis af danskere oplever voldsomme allergiske reaktioner med eksem i ansigtet og på hænderne fra stoffet MI. Forbrugerrådet og Miljøstyrelsen vil have det forbudt.

storybild

3-årige Emma udviklede MI-allergi fra vådservietter, da hun var blebarn. Eksemen i ansigtet har hun siden fået ved at opholde sig i en lejlighed med nymalede vægge. Fotocredit: John Wiley & Sons A/S, 2014, udgivet af John Wiley & Sons Ltd. Bringes med tilladelse fra Wiley.

En sand allergi-epidemi har ramt Danmark.

Sådan lyder det fra Videncenter for Allergi, som opfordrer forbrugerne til at tage sig i agt.

Allergien er udløst af stoffet Methylisothiazolinone (MI), som er et konserveringsmiddel, der findes i alt fra vådservietter til maling og shampoo.

- Der er et akut problem. Antallet af allergikere stiger så hastigt, at vi ikke har set noget lignende før. Vi kan se, at det samme sker i hele Europa lige nu, siger Jeanne Duus Johansen, centerleder hos Videncenter for Allergi, Hud-og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital.

LÆS OGSÅ: Rema 1000 tilbagekalder baby-produkt

Centerets netværk af hudlæger screener årligt 6.000 patienter med allergi. Mens antallet af MI-allergikere sidste år udgjorde 4,5 procent, er antallet i 2015 indtil videre steget til 6 procent. Hun anslår, at det betyder 1.000 nye syge danskere på landsplan om året.

Både Forbrugerrådet og Miljøstyrelsen vil have et totalforbud, hvilket dog skal vedtages først i EU, hvor man nu er ved at undersøge MI-stoffet nærmere.

- Vi er bekymrede på forbrugerne vegne, og synes reglerne skal strammes gevaldigt op, siger Christel Kirkeby, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

LÆS OGSÅ: Fascinerende forskning: Andres afføring kan helbrede dig

Ifølge Klaus Ejner Andersen, professor ved Allergicentret på Odense Universitetshospital, kan MI-allergi være en hård omgang, der forfølger folk resten af livet:

- Det er en eksem, der giver stort rødt kløende udslæt. Det er ofte i ansigtet og på hænderne, siger han og forklarer, hvordan det ofte er svært at undgå stoffet.

- Problemet er, at det også findes i industriprodukter som for eksempel maling. Så bare man går ind i et nymalet rum, kan man risikere at få en allergisk reaktion, siger Klaus Ejner Andersen.

Hvis man får en allergisk reaktion, så er det en rigtig god ide at gå til egen læge og bede om at blive henvist til en hudlæge og huske at indberette det til Miljøstyrelsen.

Bettina Ørsnes Larsen, biolog, Miljøstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Allergi smadrer unges livskvalitet

Metroxpress har talt med Hanna Løyche, direktør i brancheforeningen SPT, som tæller producenter og leverandører af blandt andet kosmetiske produkter og plejemidler.

Hun mener ikke, at der er nogen grund til at trække alle de produkter, der indeholder MI tilbage, før EU har undersøgt stoffet tilbunds – heller ikke selv om antallet af allergikere stiger voldsomt.

- Vi har tilbage i december 2013 anbefalet vores medlemmer at udfase brugen af MI i cremer, der bliver på huden. Vi afventer, at uafhængige eksperter i EU vurderer, om MI er sikkert at anvende i fx shampoo, siger hun.

Hvorfor trækker I dem ikke bare tilbage, som man ville gøre med dårlige fødevarer?
- Det er en vurdering, man må gøre fra gang til gang afhængig af risikoen. Myndighederne har ikke vurderet, at det var nødvendigt her.

Men hvorfor ikke sikre forbruger mod MI, når man ved, at det er farligt i eksempelvis cremer?
- Problemet med allergi er, at man kan blive allergisk over for rigtig meget, så hvor skal man sætte ind?

Man kunne vel stoppe ved forbrugersikkerheden, når der nu bliver advaret mod det?
Hvis man er allergisk over for et stof, kan man undgå det ved at checke ingredienslisten. Det er den bedste sikkerhed, man har.

Men skal man ikke også beskytte dem, der ikke er allergiske, som jo ikke nødvendigvis ved, hvad de skal kigge efter med små bogstaver på bagsiden?
- Jo, men problemet er, at man ikke på forhånd kan vide, hvad man måske bliver allergisk overfor. Nogle vil udvikle allergi mod farvestoffer eller parfume, andre mod mælk eller andre stoffer.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Pels til børn er fyldt med farlige kemikalier

LÆS OGSÅ: Populær neglelak hives tilbage fra butikkerne: Giver væskende blærer

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx