Af Ritzau - 21/06-17 14:36; Opdateret: 21/06-17 17:12

Bandefolk gik løs på modstandere i Vestre FængselBandefolk gik løs på modstandere i Vestre Fængsel

Black Army-medlemmer blev slået og sparket under gårdtur i fængsel, siger politiet.

storybild

I alt otte medlemmer af Loyal to Familia er sigtet for at have overfaldet to medlemmer af Black Army i Vestre Fængsel. (Billede: Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv)

Otte mænd fra banden Loyal to Familia sigtes af politiet for at have overfaldet to mænd fra Black Army under en gårdtur i Vestre Fængsel i København.

Overfaldet skete tirsdag eftermiddag, oplyser politiet.

- De blev slået, sparket og trampet på, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen i Københavns Politi.

De otte mænd er onsdag blevet fremstillet for en dommer i Københavns Byret, hvor anklageren dog kun krævede fem af dem fængslet for overfaldet.

Her har dommeren bestemt, at anholdelsen skal opretholdes i tre døgn. Det indebærer, at de isoleres fra de øvrige indsatte.

- Volden blev hurtigt afbrudt af fængselspersonale, fortæller politikommissæren.

De i alt otte sigtede bandefolk er i forvejen enten varetægtsfængslet i andre verserende straffesager eller afsoner en idømt straf.

Det er en kendt sag, at de to bandegrupperinger ligger i konflikt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx