19/03-14 22:20

Enhedslisten vil med lov tvinge regeringen til strammere børnecheckEnhedslisten vil med lov tvinge regeringen til strammere børnecheck

Helt ekstraordinært fremsætter støttepartiet et lovforslag. Regeringen må rette ind, hvis det vedtages.

storybild

Helt ekstraordinært fremsætter Johanne Schmidt-Nielsen og co. et lovforslag. Regeringen må rette ind, hvis det vedtages. (Billede: Polfoto)

Enhedslisten vil tvinge regeringen til at trodse EU's regler om fri bevægelighed og stramme reglerne for børnechecken.

Partiet mener, at regeringen har handlet "demokratisk uacceptabelt" i den omstridte sag.

Og helt usædvanligt for et støtteparti fremsætter Enhedslisten nu et lovforslag, der skal sætte en stopper for, at børnechecken kan sendes ud af landet - i direkte modstrid med regeringens planer.

Avis: VK-forslag om børnecheck er skæve og diskriminerende
Avis: VK-forslag om børnecheck er skæve og diskriminerende

Ifølge lovforslaget skal udenlandsk arbejdskraft have ret til børnecheck fra dag et. Men pengene kan kun udbetales til herboende børn. Det skriver politiken.dk

Normalt er det udelukkende regeringen, der fremsætter lovforslag i Folketinget.

Men Enhedslistens udspil kommer som en reaktion på, at regeringen har accepteret at komme i mindretal, hvis der i Folketinget er opbakning til et forslag fra Det Konservative Folkeparti om at bevare det danske optjeningsprincip.

EL afbryder forhandlinger om børnecheck
EL afbryder forhandlinger om børnecheck

I det tilfælde har regeringen varslet, at den vil ignorere flertallet og fortsætte med at rette sig efter de lempeligere EU-regler. Enhedslistens forslag kan regeringen derimod ikke sidde overhørigt, hvis det bliver vedtaget.

- Regeringen har meldt, at selv om der er flertal for et beslutningsforslag, der pålægger regeringen ikke at følge EU-retten, så vil den være ligeglad. Det er helt uacceptabelt i et demokratisk perspektiv.

- Derfor tager vi det naturlige skridt at stille et lovforslag, som regeringen er forpligtet til at følge, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen til politiken.dk.

Regeringen har opfattet signalerne, og ser ud til at være klar til at rette sig efter et kommende lovforslag fra Enhedslisten om børnechecken - hvis det vel at mærke står klart, at et flertal i Folketinget med åbne øjne er klar til at bryde med EU-retten. Det skriver DR Nyheder.

DF om tilskud til ekskoner: Nu må galskaben stoppe
DF om tilskud til ekskoner: Nu må galskaben stoppe

Skatteminister Morten Østergaard (R) understreger således, at et folketingsflertal skal respekteres.

- Lov er lov, og lov skal holdes, siger Morten Østergaard til DR Nyheder.

Ministeren fastslår dog, at en vedtagelse af Enhedslistens lovforslag, vil være i direkte strid med EU-reglerne.

- Der er ingen over og ingen ved siden af Folketinget. Min fantasi rækker bare ikke til, at der skulle være et flertal i Folketinget, der åbenlyst vil gøre noget ulovligt og krænke borgernes rettigheder.

- Men det må vi jo se, siger Morten Østergaard til DR Nyheder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx