Af - 06/06-14 07:09

DF kaprer medlemmer som aldrig før: Tredjestørst i DanmarkDF kaprer medlemmer som aldrig før: Tredjestørst i Danmark

På bare få måneder har Dansk Folkeparti tiltrukket næsten 2000 nye medlemmer og er nu det tredjestørste parti målt på medlemmer.

storybild

(Billede: Polfoto)

Dansk Folkeparti vokser sig større for hver uge, der går, og partiet er nu landets tredjestørste parti målt på medlemmer.
Kun Venstre og Socialdemokraterne overgår DF.

Dansk Folkeparti har siden årsmødet i september sidste år haft en medlemsfremgang på over 15 pct.

- Ved årsmødet havde vi 12.064 medlemmer, og lige nu er vi stærkt på vej til de 14.000 medlemmer, siger Poul Lindholm Nielsen, partisekretær i DF, som tilføjer, at de nye medlemmer er jævnt fordelt over hele landet.

Ny måling sender Venstre ned som tredjestørste parti
Ny måling sender Venstre ned som tredjestørste parti

- Der kommer rigtig mange medlemmer hver uge, og det er især på markeder, messer og dyreskuer, at de nye kommer til. Her har lokalforeningerne været rigtige til få nye folk ind, og det har haft en stor effekt, siger partisekretæren, som uddyber, at hvor partiet tidligere tiltrak de ældre, så begynder de unge nu også at vise interesse for Dansk Folkeparti.

- Vi rekrutterer flere unge mennesker, og det har knebet tidligere. Vores ungdomsorganisation har også haft en medlemsfremgang, og flere får det, vi kalder et kombinationsmedlemskab, hvor de er medlem af begge organisationer, siger Poul Lindholm Nielsen, der desuden oplyser, at nogen af de nye medlemmer har en fortid hos Socialdemokraterne og enkelte i Venstre.

DF har fat i danskerne

Med næsten 14.000 betalende medlemmer og en position som nummer tre på listen over folketingspartier med flest medlemmer er DF-succesen ikke kun er et øjebliksbillede, mener politisk kommentator Peter Goll.

- Det viser, at Dansk Folkepartis succes er mere end en tilfældig utilfredshed med den aktuelle politiske situation. De har godt fat i danskerne, de er et etableret parti, som mange gerne vil bakke op om, siger Peter Goll, der bruger Kristian Thulesen Dahls formandskab som en del af forklaringen.

Historisk: DF er nu Danmarks største parti
Historisk: DF er nu Danmarks største parti

- Han leder partiet godt, og det er gået over al forventning med ham som formand. Samtidig fremstår han som den mest troværdige partileder i meningsmålingerne, og det smitter af, lyder det.

Tendensen med tilgangen af unge medlemmer er samtidig en vigtigt led i udviklingen af Dansk Folkeparti, siger Peter Goll.

- Medlemmerne er jo en rekrutteringsbase for kandidater til folketingsvalg og kommunalvalg, og derfor er det vigtigt af have en bred skare. De unge kan komme ind i partiet og lære af politikere, og det vigtigt, hvis DF skal have en ny generation at bygge på for fremtiden, siger kommentatoren.

Messerschmidt slår Nyrups vilde rekord
Messerschmidt slår Nyrups vilde rekord

DF er nu det tredjestørste parti målt på medlemmer, men er det her et udtryk for et permanent niveau?

- I dansk politik er intet permanent. Det kan skifte lynhurtigt. Fra ene dag til den anden, og det har vi lige set med Venstre, som var meget populære, hvorefter de fik et par bilagssager. Indtil videre har DF navigeret udenom. De er ikke længere bare en parentes. Det er et stærkt parti, der kommet for at blive. Men DF er ikke usårlige, og de vil også få dårlige sager, og så skal partiet vise, hvordan man håndterer det, siger Peter Goll.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx