13/08-14 18:51

Eyvind Vesselbo forlader ordførerpost i protestEyvind Vesselbo forlader ordførerpost i protest

Eyvind Vesselbo trækker sig som Venstres socialordfører. Han kan ikke stå inde for partiets socialpolitik.

storybild

(Billede: Polfoto)

Venstres Eyvind Vesselbo har - ifølge ham selv - valgt at trække sig som socialordfører og overlade posten til den tidligere socialminister Karen Ellemann.

- Venstre vil gerne fremstille det som, at jeg trækker mig, fordi jeg ikke genopstiller ved det næste folketingsvalg, men det passer ikke, siger Eyvind Vesselbo til Ekstra Bladets netavis.

- Jeg er gået som socialordfører, fordi Venstre vil have en anden socialpolitik end den, jeg har stået for de seneste tre år, hvor jeg har kæmpet for ekstra penge til de svageste i samfundet, fortsætter han.

Han mener, at han kan gøre mere gavn for de syge og svage som menigt folketingsmedlem end som socialordfører, hvor han skal forsvare den politik, som Venstres leder vil have.

Ifølge eb.dk var det ventet, at Eyvind Vesselbo ville have trukket sig på Venstres sommergruppemøde i Maribo i fredags, men det skete ikke. Til Ekstra Bladet forklarer han:

- Jeg tror, at der var flere, der gerne havde ønsket det, men jeg har hele tiden sagt, at jeg nok skulle finde et tidspunkt, hvor jeg ville overlade roret til en anden.

63-årige Eyvind Vesselbo har været medlem af Folketinget siden 2001, men har meddelt, at han ikke stiller op ved næste valg.

/ritzau/


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx