12/08-14 18:13

Gymnasielærer frifundet for voldtægt af elevGymnasielærer frifundet for voldtægt af elev

En gymnasielærer er tirsdag i Vestre Landsret frifundet for at have tvunget en elev til sex.

En 33-årig gymnasielærer kan tirsdag ånde lettet op, efter at Vestre Landsret har frifundet ham for at have tvunget en kvindelig elev til sex.

Han underviser i matematik, og i sommeren 2013 var han medarrangør af en matematik-camp på Aarhus Universitet.

Under en fest i forbindelse med campen fortrak han og en kvindelig studerende ind i et tomt klasselokale, hvor de havde anden seksuel omgang end samleje.

Da han kom ud fra klasseværelset blev han set af en anden studerende, der anklagede ham for at have haft sex med en mindreårig elev, og flere af de øvrige lærere kom til.

Gymnasielæreren erkendte allerede i byretten, at han havde haft sex med kvinden, men forklarede, at hun var den aktive part.

Retten i Aarhus troede ikke på hans forklaring, og i december blev han idømt otte måneders fængsel, ligesom han skulle betale kvinden 50.000 kroner i erstatning for tort.

Han ankede på stedet dommen til Vestre Landsret, der tirsdag altså nåede til det stik modsatte resultat og frifandt gymnasielæreren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx