Af - 22/03-17 10:47

Jubii! Nu er solen og det gode vejr på vejJubii! Nu er solen og det gode vejr på vej

De næste dage ser ud til at blive ret så forårsagtige og fine.

storybild

(Billede: Torben Christensen)

De seneste dage har vejret været noget omskifteligt herhjemme. Det ene øjeblik har solen fundet vej gennem skyerne, mens det næste har været præget af regn, hård vind eller sågar hagl. Men nu går vi ind i en mere vejrmæssig stille og solrig periode.

Det fortæller den vagthavende ved DMI Trine Pedersen.

Kigger man på prognosen for de kommende ti dages tid, så kan man godt begynde at glæde sig - især hvis man er af den type, der foretrækker tocifrede temperaturer og solskin. Det kommer vi nemlig til at få en hel del af det næste stykke tid.

»I dag (onsdag, red.) vil der fortsat være enkelte byger i Nordjylland, og man vil også kunne opleve en byge eller to i det nordsjællandske. Men fra torsdag får vi mere højtrykspræget vejr, og det betyder, at vi kommer til at få solen at se en hel del, og temperaturerne hen over weekenden vil ramme de ti grader eller måske mere,« siger Trine Pedersen.

De kommende dages prognose fra DMI.

Selvom de kommende mange dage ser ud til at blive rigtig pæne med sol og ikke den store mængde vind, så kan vi dog fortsat komme til at opleve minusgrader om natten.

»Det er for tidligt at begynde at gå i haven og plante, for det vil planterne ikke kunne klare, når vi får nattefrost, som vi vil få nogle dage,« siger Trine Pedersen, der dog næsten godt tør sige, at vinteren efterhånden har sluppet sit tag på landet.

»Det værste burde være overstået nu, men det er ikke nødvendigvis sikkert, at foråret bider sig fast. I den vejrudsigt, jeg sidder med, kan jeg kun se ti dage frem, hvad der sker efter dem, kan jeg ikke sige lige nu, men de ser pæne ud,« siger Trine Pedersen, der godt tør love en ting for den kommende tid:

»Vi kommer til at se en del til solen,« siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx