Af Karsten Hønge - 26/12-17 22:43

Nu er det nok: 'Cheferne sidder på den grønne gren - imens ignorerer de dette alarmopkald!'Nu er det nok: 'Cheferne sidder på den grønne gren - imens ignorerer de dette alarmopkald!'

Alt for ofte er det offentlige arbejdspladser, der modtager disse opkald.

storybild

Karsten Hønge til en ny torsdagsklumme på debatsiderne i BT (Billede: Nils Meilvang)

Venstre-minister Sophie Løhde langer hårdt ud efter offentligt ansatte. De får en kindhest med krav om lavere løn og væk med frokostpauserne. Den rå usminkede arbejdsgiverstil er gift for forhandlingerne om nye overenskomster. Regeringen skulle i stedet række hånden ud til velfærdssamfundets kernetropper som pædagoger, SoSu-assistenter, sygeplejersker, socialrådgivere og så videre. Disse fantastiske uundværlige mennesker, som hver dag holder hånden under fællesskab og tryghed.

Offentligt ansatte arbejder i en ulige verden med privilegier, magt og indkomst. Jeg vil ikke blande mig i forhandlingerne om den interne fordeling mellem forskellige faggrupper. Men jeg er optaget af fairness, lighed og retfærdighed, og kan derfor sagtens forstå, at de lavest lønnede ønsker en solidarisk lønpolitik. I et klassesamfund hepper jeg på, at give mest til de, som får mindst.

Mange chefer er på den grønne gren. En solid fast hyre suppleres med bonusordninger gode pensionsvilkår. For nogle chefer og konsulenters vedkommende toppes med et gyldent håndtryk på vej ud af døren, hvorefter nogle blot vender i receptionen for straks at gå ind af en anden dør. Dobbeltløn varmer mere end de fleste julegaver.

Hærskaren af skrivebordsgeneraler vokser som svampe i en fugtig forårsvarm skovbund, og flere akademiske chefer avler flere akademikere. Som kloner vandrer de rundt på alle offentlige kontorer. Vandkæmmede med mapper under armene iler de videre til næste vigtige møde. Samtidig forsøger pædagoger at holde trit med børn og kritiske forældre og sygeplejersker med patienter og krævende pårørende.

Det er et alarmopkald, at der hver dag indløber 35.000 sygemeldinger på grund af stress. Alt for ofte er det offentlige arbejdspladser, der modtager disse opkald.

Det handler ikke kun om ondt i ryggen. Mange offentligt ansatte har ondt i ledelsen, og det er mindst lige så smertefuldt. Nye omstillinger, nye projekter, nye arbejdsopgaver, nye kolleger, nye ledelser. Med gamle udtrådte procesord tales den stressede sygeplejerske, socialrådgiver og SoSu assistent til rette.

Work smarter, not harder. Vær fleksibel og omstillingsparat. Tag ja-hatten på, og se positivt på nye muligheder. Ledelsen har lige været til et spændende seminar, og nu skal I høre, hvor godt det hele bliver.

Den dygtige sygeplejerske der efter mange år i faget lige præcist ved, hvordan man tager hånd om syge og pårørende, bliver sat til at afrapportere i timevis i endnu et nyt IT-system. Den fagligt stærke og helt uundværlige sygeplejerske, bliver reduceret til en lille usikker skolepige bagerst i klassen i mødet med uoverskuelige rapporteringssystemer og fremmedgørende IT. Frustrationen og manglende arbejdsglæde betyder. at dygtige medarbejdere søger væk, og effektiviteten for resten falder.

I stedet for management-kurser, oversmarte ledelsesteorier og endnu flere DJØF'ere til at styre endnu flere omstillingsprocesser, evalueringsrapporter og dokumentations- og kontrolsystemer, skulle vi måske prøve noget så gammeldags og snusfornuftigt, som at vise tillid til de ansatte.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Finn Nørbygaard åbner op om dyster...
bt.dk
En af verdens bedste fodboldspillere...
bt.dk
Tine Aurvig-Huggenberger taler ud om...
bt.dk
Bendtner hylder sin læremester: Han...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx