Af - 19/10-17 18:43; Opdateret: 19/10-17 19:32

To børn er døde efter mulig svampeforgiftningTo børn er døde efter mulig svampeforgiftning

To børn er torsdag afgået ved døden, efter hvad politiet frygter er forgiftning fra svampe.

To børn, der frygtes forgiftet af svampe, er omkommet, mens de var under behandling. Den ene af de to børn blev 15 år.

Det oplyser Søren Ravn-Nielsen, der er vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, på et pressemøde torsdag aften.

- Vi har netop fået meddelt, at to af de indbragte børn er afgået ved døden, og vi kan ikke sige noget nærmere om de øvriges tilstand, de er fortsat under behandling, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Region Sjælland har torsdag været i beredskab, efter at en familie i Haslev tilsyneladende er blevet forgiftet efter indtag af svampe.

På pressemødet blev det oplyst, at børnene, der blev behandlet på flere forskellige sygehuse, modtog modgift mod forgiftning fra indtag af giftige svampe.

Der er tale om en familie på i alt 12 personer. Den ene person viser ingen symptomer på forgiftning. Ni medlemmer af familien er indlagt. To af dem er i en alvorlig tilstand. Familien er torsdag aften samlet på Rigshospitalet.

Familien er af anden etnisk herkomst end dansk, oplyser politiet.

Læge Trine Lilleng fortæller på et pressemøde, at de to børn var meget dårlige, da ambulancen ankom til familiens bolig, hvor også andre børn var medtaget.

- Det skete så pludseligt. Begge børn var i live ved ambulancens ankomst, men den 15-årige var hurtigt livløs.

- Vi startede hurtigt genoplivning. Så faldt det andet barn også om livløst. Det var et mindre barn end den 15-årige. Igen gik det hurtigt, siger læge Trine Lilleng.

Søren Ravn-Nielsen bemærkede videre, at han tidligere har set enkelte tilfælde med forgiftninger, men intet som torsdagens hændelse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx