Af Niels Pedersen - 16/04-17 18:30

Drama i Københavns Lufthavn: Medarbejder gjorde et chokerende fund på bagagebåndetDrama i Københavns Lufthavn: Medarbejder gjorde et chokerende fund på bagagebåndet

En medarbejder i Københavns Lufthavns bagagekontrolrum må have fået noget af et chok sidst på eftermiddagen langfredag.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Malte Kristiansen)

Da bagagebåndet kom rullende opdagede medarbejderen pludselig en lille dreng midt mellem alle de store kufferter. Det bekræfter Københavns Lufthavn overfor BT.

- Det drejer sig om en tre-årig dansk dreng. Vi ved endnu ikke, hvordan han kunne komme op på bagagebåndet uden at blive opdaget, men er ved at undersøge det. For det må simpelthen ikke kunne ske, oplyser lufthavnens pressetjeneste.

London var størst i travl måned for Kastrup Lufthavn
London var størst i travl måned for Kastrup Lufthavn

Drengen blev væk fra sine forældre kort før klokken 18.30, hvor medarbejderen i bagagekontrolrummet viderebragte oplysningen om sit foruroligende fund af drengen til sine overordnede.

- Den årvågne medarbejder så drengen og fik ham ned fra bagagebåndet. Han var heldigvis ikke kommet noget til, fortæller Københavns Lufthavns pressetjeneste.

Irsk lavprisselskab åbner seks nye ruter i Danmark
Irsk lavprisselskab åbner seks nye ruter i Danmark

Drengen blev trøstet og fik et glas saftevand, før han blev genforenet med sin mor.

- Hun var naturligvis dybt chokeret. For en sikkerheds skyld tog vi dem med på skadestuen. Der blev drengen undersøgt, og det blev bekræftet, at han heldigvis ikke var kommet noget til, oplyser pressetjenesten.

Københavns Lufthavn fik to millioner flere passagerer i 2016
Københavns Lufthavn fik to millioner flere passagerer i 2016

Københavns Lufthavn ved endnu ikke, hvor langt drengen havde kørt på bagagebåndet, før han blev opdaget, eller om han nåede at blive 'scannet', som alle kufferter jo af sikkerhedsmæssige årsager bliver, før de kan læsses ombord på flyene.

BT spurgte, hvor farligt det potentielt kunne have været for den lille dreng at tage en tur på bagagebåndet, men det er ikke en oplysning Københavns Lufthavn umiddelbart har, da den slags ikke er blevet testet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx