Af Lars Dinesen - 25/10-14 08:37

10 udlændinge på tålt ophold i Danmark er forsvundet10 udlændinge på tålt ophold i Danmark er forsvundet

DF: En skandale, at myndighederne ikke har styr på de udlændinge, der opholder sig i Danmark på tålt ophold.

storybild

(Billede: Polfoto/ÅNDAHL TORBEN)

10 herboende udlændinge, som har begået kriminalitet i Danmark eller mistænkes for alvorlige forbrydelser i hjemlandet, er forsvundet, skriver Søndagsavisen.

Der er tale om personer på såkaldt tålt ophold, som den danske stat har nægtet opholdstilladelse. De kan dog ikke sendes hjem, da de risikerer at blive dræbt, torteret eller på anden måde forfulgt.

- Det er en skandale, siger Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup, til Søndagsavisen.

Byret stopper tålt ophold for iraner
Byret stopper tålt ophold for iraner

- Det er en tikkende bombe, at myndighederne ikke har styr på dem. De kan være gået under jorden og planlægge terror eller ny kriminalitet. Så jeg er ret bekymret over det her, siger han.

Oplysningerne fremgår af et svar fra Justitsministeriet på et spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Et spørgsmål, der var stillet af netop Peter Skaarup.

SF og DF kræver redegørelse om Hedegaard-sag
SF og DF kræver redegørelse om Hedegaard-sag

Den danske stat holder som hovedregel styr på udlændinge på tålt ophold ved, at de flere gange om ugen skal melde sig i Center Sandholm, hvor de også skal være bosat.

- Jeg tror, alle kan blive enige om, at det er problematisk, at vi ikke ved, hvor de 10 personer er forsvundet hen. Men vi kan ikke overvåge dem hele tiden i henhold til en afgørelse i Højesteret i 2012, siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, til Søndagsavisen.

Søndagsavisen har udbedt sig yderligere oplysninger fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om de forsvundne personer på tålt ophold. Herunder hvad de mere konkret har foretaget sig - kriminalitet i Danmark eller forbrydelser i hjemlandet.

Justitsministeriet har ifølge avisen dog ikke ønsket at svare, da materialet er fortroligt.

DF vil gøre hellige krigere statsløse
DF vil gøre hellige krigere statsløse

Tålt ophold gives ifølge Udlændingestyrelsen til personer, som enten er mistænkt for at have begået krigsforbrydelser eller en forbrydelse mod menneskeheden, eller som anses for at være til fare for Danmarks sikkerhed eller udvises på grund af domme for alvorlig kriminalitet.

Ifølge Udlændingestyrelsen var der i september 64 personer på tålt ophold i Danmark.

LÆS OGSÅ: Danske og tyske betjente skal patruljere sammen

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Liverpool-fans kan ånde lettet op:...
bt.dk
Fire bandefolk dømt - afpressede...
bt.dk
Maleri af kronprins Frederik deler...
bt.dk
Mads Mikkelsen savner Danmark: Derfor...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx