11/04-18 10:39; Opdateret: 11/04-18 11:16

Astronauts rumkapsel lander på teknisk museumAstronauts rumkapsel lander på teknisk museum

Rumkapslen, der sendte første dansker i verdensrummet, udstilles på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

storybild

Andreas Mogensen blev i september 2015 den første dansker i rummet, og nu har Danmarks Tekniske Museum i Helsingør sikret sig rumkapslen. Scanpix/Stephane Corvaja/arkiv

Helsingør. Rumkapslen, der sendte Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, ud i verdensrummet, er nu landet på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Museet har erhvervet rumkapslen Soyuz TMA-18, der skal indgå i en udstilling til maj.

- Rumkapslen er et enestående stykke danmarkshistorie, og jeg er begejstret over, at det er lykkedes os at få den til museet, siger museets direktør, Jesper Buris Larsen.

Det var i september 2015, at Andreas Mogensen blev sendt ud i rummet fra en russisk rumbase.

Her skulle han på en ti dage lang mission på Den Internationale Rumstation, ISS.

Undervejs kommunikerede han blandt andre med skole- og gymnasieelever og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Det har ikke været en let sag at få fingre i rumkapslen, fortæller museets direktør.

- Det har krævet benarbejde og en stor pose penge, siger Jesper Buris Larsen.

Han vil ikke oplyse prisen på rumkapslen.

Men der er tale om et betydeligt beløb, som er blevet tilvejebragt ved hjælp af støtte fra blandt andet Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Erhvervelsen af rumkapslen har krævet tæt kontakt til den europæiske rumfartsorganisation, ESA.

Desuden har den danske ambassade i Rusland gjort et stort stykke arbejde, oplyser museumsdirektøren.

Rumkapslen vil onsdag blive pakket ud og derefter indgå i en udstilling på museet, der åbner til maj.

Kulturminister Mette Boch (LA) kalder udstillingen af rumkapslet for "et scoop".

- Nogle museumsgenstande er i sagens natur mere unikke end andre, og dette er virkelig et stykke danmarkshistorie, der er kommet på museum, siger hun i en pressemeddelelse.

Udstillingen "Rummet tur-retur" åbnes 8. maj af prins Joachim og Andreas Mogensen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Markant profil i hårdt angreb på sit...
bt.dk
Her er DRs nye underholdningsprogram:...
bt.dk
Lego-familie har tabt gigantbeløb
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx