Af - 03/03-17 17:52

Efterlod cykel det underligste sted: Nu er tyven totalt til grin på FacebookEfterlod cykel det underligste sted: Nu er tyven totalt til grin på Facebook

Randers Regnskov gør tykt grin med en formodet cykeltyv, der efterlod en cykel på et meget mærkværdigt sted.

storybild

Randers Regnskov har på Facebook efterlyst en cykeltyv på en lidt anderledes facon. (Billede: Randers Regnskov)

Medarbejderne hos Randers Regnskov fandt forleden en efterladt cykel inde hos deres bisonokser, og i stedet for at melde det på helt almindelig vis, har dyreparken valgt at tage andre midler i brug.

Hver 10. københavner har efterladt deres cykel som skrald på gaden
Hver 10. københavner har efterladt deres cykel som skrald på gaden

I et opslag på Facebook henvender Randers Regnskov sig derfor direkte til den formodede cykeltyv, man regner med har efterladt cyklen hos parkens bisonokser.

Efter at have tænkt sig om siden torsdag er man kommet frem til, at der kun kan være én logisk forklaring på, hvorfor tyven har efterladt cyklen hos dyrene.

Næsten hver femte københavner har stjålet en cykel
Næsten hver femte københavner har stjålet en cykel

'Du synes simpelthen, at vores bisontyr er gået hen og blevet for tyk over vinteren og var derfor så venlig at tilbyde den muligheden for at motionere lidt,' skriver Randers Regnskov i Facebook-opslaget, som på få timer er blevet liket over 3.500 gange og delt mere end 1.200 gange.

Randers Regnskov fortæller videre, at de efter at have målt deres bisontyrs BMI har opdaget, at den er på hele 250.

'I den sammenhæng skal nævnes, at en BMI over 40 betegnes som svær overvægt. Denne viden skabte naturligvis bekymring, hvorefter vi fik dyrlægen til at tage en blodprøve der viste, at dens blodtype var Nutella,' skriver Randers Regnskov og tilføjer, at man naturligvis ikke har tænkt sig at lade problemet gå ubemærket hen.

Her er låsen, der vil få cykeltyven til at fortryde
Her er låsen, der vil få cykeltyven til at fortryde

'Som en konsekvens af dette har vi nu indkøbt træningstøj i størrelse XXXXXXXL og har indgået en firmaaftale med Fitness Studiet, hvor den fremover vil dyrke både cardio, zumba og crossfit', lyder det.

Randers Regnskov kan i opslaget også fortælle, at den pågældende formodede cykeltyv en anden gang bare kan nøjes med at sende en mail til Tykkedyr@regnskoven.dk, hvis vedkommende skulle finde dyrene for tykke.

I Facebook-opslaget har Randers Regnskov vedhæftet et billede af cyklen i håb om, at den rette ejer nu henvender sig og kan blive genforenet med sit transportmiddel.

Så mange danskere indrømmer at have stjålet en cykel
Så mange danskere indrømmer at have stjålet en cykel

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx