28/12-17 11:10

Byrådsmedlem og tidligere skoleleder i Vollsmose er dødByrådsmedlem og tidligere skoleleder i Vollsmose er død

Olav Rabølle Nielsen er død 63 år gammel. Han er blandt andet kendt for sin tid som skoleleder i Vollsmose.

storybild

Olav Rabølle Nielsen er sovet stille ind efter kort tids sygdom. Scanpix/Claus Fisker

Odense. Efter kort tids sygdom er den mangeårige skoleleder i Odense-kvarteret Vollsmose og socialdemokratisk byrådsmedlem i Odense Kommune, Olav Rabølle Nielsen, død.

Det skriver TV 2 Fyn.

Olav Rabølle Nielsen blev 63 år, og han efterlader sig sin kone og fem børn.

I et offentligt opslag på Facebook skriver hans enke, Mette Severin, at han sov stille ind 27. december.

- Mit livs kærlighed, Olav Rabølle Nielsen, er i dag sovet stille ind efter kort tids sygdom. Godnat min elskede, skriver hun.

Olav Rabølle Nielsen blev i november genvalgt til byrådet i Odense med 446 personlige stemmer.

Som byrådsmedlem var han formand for Børn og Unge-udvalget og kommunalt medlem af flere bestyrelser, blandt andet Odense Produktionshøjskole.

Derudover har han i 30 år arbejdet som skoleleder og folkeskolelærer i Vollsmose, indtil han gik på pension.

Olav Rabølle Nielsen blev blandt andet kendt fra dokumentaren "Drengene fra Vollsmose" fra 2002, som skildrer indvandrerdrenge, der er fanget mellem to kulturer.

Her fulgte journalist Jørgen Flindt Pedersen sammen med Anders Riis-Hansen gennem et år et par af eleverne i 10. A på Humlehaveskolen i Vollsmose, hvor Olav Rabølle Nielsen var leder.

Olav Rabølle Nielsen har ligeledes været en efterspurgt ekspert og foredragsholder, når det har drejet sig om unge andengenerationsindvandrere og nydanskere.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

NU blomstrer kirsebærtræerne - se det...
bt.dk
Yes! Godt nyt til alle NCIS-fans
bt.dk
Ny tendens ved aftenbordet:...
bt.dk
Vidste du det? Det sker der med dine...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx