Af Ritzau - 02/06-17 22:58

Mand såret af politiskud sigtes for vold mod tjenestemandMand såret af politiskud sigtes for vold mod tjenestemand

Fredag aften blev en mand såret af skud i København. Lørdag kræves han fængslet i et grundlovsforhør.

Bildstrecke im Grossformat »

Politi afspærrer område ved Tivoli efter skyderi fredag d. 2 juni 2017. Mand skudt foran Tivoli.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017)

En mand, der fredag aften blev skudt af Københavns Politi, bliver lørdag fremstillet i et grundlovsforhør.

Her vil sigtelsen lyde på vold mod tjenestemand.

Det oplyser Københavns Politis centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen.

Manden blev såret ved skudepisoden, og hans tilstand er foreløbig ukendt. Han bliver derfor fremstillet in absentia - altså uden selv at møde op.

Ifølge politiet trak manden et skydevåben, hvorefter politiet trak våben og skød. Der blev affyret flere skud.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om episoden og den sårede mand. Det er eksempelvis ukendt, hvor gammel manden er.

Det er endnu uvist, hvornår på dagen grundlovsforhøret bliver holdt, og om der vil være lukkede døre. Hvis der er lukkede døre, betyder det, at sigtelsen offentliggøres, men forklaringen holdes hemmelig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx