Af Ritzau - 15/01-17 14:04; Opdateret: 16/01-17 10:30

Diabetesforening: Proaktive læger kan gøre en forskelDiabetesforening: Proaktive læger kan gøre en forskel

Det er ikke kun i kræftbehandlingen, at de praktiserende læger ønsker ny mere aktiv tilgang.

storybild

De praktiserende læger ønsker en mere opsøgende lægegerning, hvilket får ros med på vejen af Diabetesforeningen. (Billede: Scanpix/Birgitte Carol Heiberg)

De praktiserende læger ønsker en ny mere proaktiv tilgang til patienterne.

Derfor er Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Kræftens Bekæmpelse gået sammen om et udspil, hvor lægerne forpligter sig til at spille en mere opsøgende rolle i kræftbehandlingen.

Men det er ikke kun kræftpatienter, der ser fordele i mere opsøgende praktiserende læger. Også i Diabetesforeningen ønsker man sig læger, der er mere fremme i skoene.

- Det kan betyde næsten himmel og hav for patienterne, hvis vi kommer i en situation, hvor de praktiserende læger mere proaktivt, og også fuldt ud opdateret med den faglige viden, screener patienterne tidligere og bedre, siger Henrik Nedergaard, administrerende direktør i Diabetesforeningen.

Han mener forsat, at patienterne har et ansvar for deres behandling, men lægerne skal være beviste om at få stillet spørgsmål, der går ud over det, som patienterne selv kan finde på at henvende sig om.

- Det er fuldstændig rigtigt, at der er meget patienterne kan gøre selv.

- Men det bedste systemet kan gøre er at indrette sig på en mere hensynsfuld måde end tilfældet er i dag. Der er ingen tvivl om, at den autoritetstro og distance, der er for patienten i forhold til en læge, skal vi forsøge at bryde ned, siger han.

I PLO kalder næstformand Niels Ulrich Holm udspillet om en mere proaktiv lægegerning for et "dogmeskift".

Selv om PLO i første omgang har lavet et udspil om kræftbehandling, er man bevidst om, at lægerne i fremtiden bør spille en mere aktiv rolle hos langt flere patientgrupper.

Særligt de allersvageste der i dag ikke kommer til lægen af sig selv.

- 90 procent af patienterne, som selv finder ud af at bestille tid, dem har vi rigtig godt styr på. Men de 10 procent, der udebliver, det er dem, der har komplikationerne, siger Niels Ulrich Holm.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx