28/07-17 10:49; Opdateret: 28/07-17 15:35

Dreng på 15 sigtes for voldtægt - og 33 andre lovbrudDreng på 15 sigtes for voldtægt - og 33 andre lovbrud

Midt- og Vestjyllands Politi har rejst en stribe sigtelser rejst mod dreng, der blev anholdt i en stjålen bil.

storybild

Holstebro. En dreng på 15 år fra Herning sigtes af politiet for voldtægt, røveri, vold og en stribe andre lovovertrædelser.

I alt er der 34 sigtelser, oplyser anklageren efter et retsmøde fredag, hvor en dommer har besluttet at varetægtsfængsle drengen.

Torsdag aften forstod den 15-årige åbenbart ikke alvoren af den besked, som han fik ved en afhøring hos politiet.

- Han fik at vide, at hvis han lavede mere, kunne han blive fængslet, siger anklager Jeanie Dam Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Drengen blev løsladt ved 21-tiden. Men blot fem timer senere blev han taget i en stjålen bil. Han sad ved rattet og var påvirket af hash.

Dommeren finder ifølge anklageren, at der en begrundet mistanke mod drengen i 33 kriminelle forhold.

Det gælder dog ikke voldtægtssagen, så hvis det havde været den eneste anklage, ville dommeren have løsladt drengen - men politiet sigter ham stadig for voldtægt.

Drengens opførsel dækker en stribe forskellige paragraffer i straffeloven. Gaderøveri i Vildberg, vold i Herning samt brugstyveri, databedrageri og trusler mod vidner indgår i den omfattende sag mod drengen, der fyldte 15 i januar.

Han skal dog ikke opholde sig i et arresthus med voksne. I stedet er han blevet kørt til en institution for unge, hvor han foreløbig skal tilbringe to uger.

Drengen har fortalt, at han i en periode ikke har været i skole. Han bor hos sin familie, oplyser anklageren.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Line Baun: Det lyder uhyggeligt...
bt.dk
Kan du se ligheden? Meghan Markles...
bt.dk
Populær tv-vært beskyldt for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx