Af - 19/05-14 22:18; Opdateret: 19/05-14 22:50

Partiledernes EU-debat druknede i larmPartiledernes EU-debat druknede i larm

Der var meget lidt enighed om noget som helst, da partilederne mødtes på TV 2 til debat om EU.

storybild

Lars Løkke blev interviewet på vej ind til debatten (Billede: Polfoto)

- Tal bare færdig, men det er noget vrøvl, lød det fra den Konservative formand, Lars Barfoed, til Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, kort inde i den timelange debat, og det var hverken første eller sidste gang, at mindst to af deltagerne talte i munden på hinanden i en grad, der gjorde det meget svært at høre argumenterne for og imod patentdomstolen, værn om sociale ydelser og indsatsen for social dumping.

For TV 2's Cecilie Beck kæmpede en hård kamp og til tider forgæves kamp for at holde styr på debatten, da frontpersonerne fra Folketingets partier mødtes til debat om den europæiske politik mandag aften.

- Debatten blev skæmmet af, at de afbryder hinanden for meget. Og det gør det besværligt i en sag, der i forvejen er ret svær, lyder vurderingen fra journalist, forfatter og politisk kommentator Erik Holstein, der dog også roser politikerne:

»Men bortset fra det formåede de at komme godt rundt om emnerne og gøre dem konkrete.«

Mest enighed var der om, at et ja til patentdomstolen er en god ide. Ja-partierne, der tæller alle andre end Enhedslisten og Dansk Folkeparti, forsøgte at gøre patentdomstolen nærværende ved at henvise til, at den skal skaffe Danmark arbejdspladser:
Jeg har ikke mødt en eneste erhvervsleder eller tillidsmand fra Dansk Metal, der synes, at det her er en god ide, sagde Lars Løkke Rasmussen (V).

Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) og Kristian Thulesen-Dahl (DF) forsvarede deres modstand med, at patentdomstolen afgiver dansk indflydelse. Deres alliance blev dog brudt, da debatten kom til at handle om retten til velfærdsydelser som børnepenge på tværs af landegrænser og om social dumping.

Her stod regeringen og støttepartierne sammen, da statsminister Helle Thorning Schmidt beskyldte oppositionen for at være ligeglad med social dumping:

- Det, vi ikke hører i aften, er, at de fire partier derovre, er ligeglade med social dumping, sagde hun, og blev overdøvet af protester, inden hun havde talt færdig.

Da det gjaldt muligheden for at sætte værn op om eksempelvis børnechekken, bakkede kun Margrethe Vestager helhjertet op om, at der ikke skal indføres begrænsninger i retten til sociale ydelser for udenlandske statsborgere. Blandt de øvrige traditionelt EU-positive partier var begrænset opbakning.

Erik Holstein tror dog ikke, at debatten i sig selv ændrer meget, da det var de kendte synspunkter,der blev præsenteret.

- Temaerne illustrerede fint, hvorfor skeptikerne har fået så meget vind i sejlene. Mange danskere er tilhængere af EU, men føler også, at det er gået for vidt, siger Erik Holstein.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx